Det er efterhånden 19ende gang, at Jens Christian Wandt kan byde velkommen til VERDENSBALLETTEN, der er vokset til at blive et af sommerens uundværlige kulturtilbud.
Igen år bydes der ikke blot på et fysisk og indholdsmæssigt flot program, men et stort publikum præsenteres ligeledes for internationalt anerkendte dansere, sangere og musikere i de smukkest tænkelige historiske omgivelser i Danmark, Tyskland og Zürich.
Jens Christian Wandt er ikke blot en vittig konferencier, men hans fyldige stemmes klang klædte i den grad den indledende ”I de lyse nætter” og den afsluttende “Tanzen möcht ́ ich” fra Czardasfyrstinde.
I år havde den vidunderlige pianist Alexander McKenzie fået selskab på scenen af den forrygende violinist og komponist Andreas Bernitt og det værdsatte både kunstnerne på scenen og publikum.
Den nybagte mor Yasmin Naghdi forgyldte ”Rosenadagio” fra ”Tornerose” omsværmet af fire fyrige mandlige dansere (Steven McRae, Gareth Haw, Nicol Edmons og Harris Beattie). Også afslutningen på første akt bød på musik af Peter Tjajkovskij og koreografi efter Petipa, pas de deux’en ”Adagio” fra den uopslidelige ballet ”Nøddeknækkeren”.
Rent musikalsk blev vi også forkælet med endnu et smukt udført klassisk indslag, da den uhyre velsyngende og højgravide Lydia Hoen Tjore fortolkede Michaelas arie fra operaen ”Carmen”. Hun brillerede også efter pause i “Ebben? Ne andrò lontana” fra Alfredo Catalanis opera ”La Wally” (kendt fra den moderne franske filmklassiker ”Diva”).
Vanen tro bød ”Verdensballetten” også på spændende nyheder: ”Vingernes vægt” (inspireret af H. C. Andersens eventyr om ”Den grimme ælling”) var en ny koreografi af Kim Brandstrup til musik af Katrine Grarup Elbo. Der var både længsel og smerte i Sangeun Lees sanselige fortolkning iført et luftigt kostume af Søren le Schmidt.
Sammen med Gareth Haw leverede Sangeun Lee også pardans af høj klasse i ”Slingerland”, William Forsythes betagende koreografi til musik af Gavin Bryars.
Astrid Elbo har heldigvis været en hyppig gæst som danser i VERDENSBALLETTEN, men i denne omskiftelige juli måned kan vi opleve hende som koreograf. Et ambitiøst Hamlet-projekt i dialog med selveste Sir Ian McKellen rummer interessante momenter, når fire forskellige Hamlet’er (tre balletdansere og pianisten Alexander McKenzie) mødes på scenen. Men helstøbt virker ”An Envious Sliver – Hamlet undone” desværre ikke endnu – de mange ambitioner til trods.
Et af højdepunkterne i anden akt blev et uddrag af George Gershwin-musicalen ”An American in Paris” med Tony-belønnet koreografi af Christopher Wheeldon. Anna Rose O’Sullivan løb med opmærksomheden på dansegulvet, men det er også stort set umuligt selv for en kyndig danser som Harris Beattie at leve op til Gene Kellys indsats i den Oscar-belønnede film af samme navn. ”An American in Paris” synes dog at være et oplagt projekt for Det Kongelige Teater eller Det Ny Teater engang i nærmeste fremtid.
Inden vi skulle hjem, fik vi som optakt til den festlige finale et skønt stepnummer med Steven McRae, der modtog aftenens største bifald for sin imponerende solo.
Vejrguderne bidrog også til aftenens succes i Det Kgl. Haveselskabs Have på Frederiksberg, og det var ikke uden en vis lettelse, at man lige akkurat nåede hen til bussen, før de første regndråber ramte næsen.
(Michael Søby)
