Marvels Venom-trilogi får en nogenlunde værdig afslutning med VENOM: THE LAST DANCE, med Tom Hardy tilbage som Eddie/Venom.
Kelly Marcel (der fik sit gennembrud som manuskriptforfatter med Emma Thompson-filmen “Saving Mr. Banks”) har denne gang også sat sig i instruktørstolen, og det gjorde hun klogt i. For hvor de første to film om Venom var af tvivlsom kvalitet, er denne sidste del faktisk nogenlunde seværdig.
Eddies møde med en kær flippet familie vækker følelser – især fordi familiefaderen spilles så yndigt af Rhys Ifans, der havde fortjent en Oscar-nomineringen for “Nyad” ligesom filmens to kvindelige stjerner Annette Bening og Jodie Foster fik det.
Juno Temple, der var så fin i Woody Allens “Wonder Wheel”, lammer derimod nervesystemtet med sin irriterende stemme. Så lytter man hellere til Chiwetel Ejiofor (“12 Years A Slave”), selvom hans replikker ikke høre til filmens mest interessante.
Det er i dialogerne mellem Eddie og Venom, at både Tom Hardy og instruktørdebutanten Kelly Marcel for alvor viser deres værd. Deres samarbejde går helt tilbage til filmen “Brorson” og man fornemmer en kemi, der meget vel kan komme mere til sin ret i en bedre film end denne. Fans af genren bør dog stille sig tilfreds med VENOM: THE LAST DANCE.