Denis Lavant fik sit gennembrud i Danmark i de tidlige 1990’ere i ”De elskende fra Pont-Neuf” af Leos Carax. Siden har hans markante ansigt og hans mimiske bevægelser gjort mange gode film bedre, og han har netop spillet Samuel Beckets ”Vi venter på Godot” med stor succes i Paris overfor danske Peter Bonke (”Hurra for de blå husarer”).
I John Skoogs svenske film VÆRN taler Denis Lavant svensk med overbevisning, og tegner et fascinerende portræt af en særling. Han er i færd med at bygge et hus, der skal fungere som VÆRN mod den fjende, der synes at rykke tættere og tættere på.
Han lever tilsyneladende af, hvad andre kan undvære, men bliver også chikaneret for sin bizarre fremtoning.
Men måske er det i virkeligheden denne aparte mand, der kan redde den næste generation fra klimakatastrofer?
Ita Zbroniec-Zajts smukt komponerede sort-hvide billeder bringer mindelser om den store ungarske filmskaber Béla Tarr, der døde tidligere på året.
VÆRN er en diskret æstetisk lækkerbisken om eksistentiel krise i stor og lille målestok.
