Manuskriptforfatteren Marianne Lentz viser atter sine evner for at skildre et ungt kvindeunivers – denne gang i VÆGTLØS, der samtidig markerer Emilie Thalunds lovende debut som spillefilmsinstruktør.
Vi følger den overvægtige teenagepige Lea, der skal på sundhedskoloni sammen med andre unge, der også har deres personlige udfordringer at slås med. Den spirende seksualitet er så småt begyndt at præge hendes krop og tankegang, og det bliver ikke bedre af, at den slanke pige, som hun deler værelse med, forekommer ret sexfikseret og meget optaget af de forbudte fyre udenfor kolonien.
Men trods en vis opmærksom fra en anden outsider på kolonien bliver Lea i højere grad tiltrukket af den unge pædagog Rune, der ofte roser hende for hendes fysiske indsatser og giver hende diverse former for personlige komplimenter.
Marie Helweg Augustsen er både sød og rørende som Lea, der prøver at være åben og umiddelbar i sit første møde med kærligheden, men glemmer at passe på sig selv. Ella Paaske giver hende godt modspil som den mere udadvendte roommate Sasha.
Helt eminent er Joachim Fjelstrup i stjernebirollen som Rune, der slet ikke kan lade være med at være charmerende, men som ikke for alvor er sit ansvar bevidst. Også Jessica Dinnage formår at markere sig som Runes mere strikse kollega.
Filmfotografen Louise McLaughlins poetiske billedside fanger på smukkeste vis kontrasten mellem den ungdommelige sommeridyls møde med en svigefuld voksenverden.
VÆGTLØS vandt da også Sven Nykvist-prisen på Göteborg festivalen, og det er blot en af flere internationale anerkendelse som denne Snowglobe-produktion har modtaget og næppe den sidste. På trods af titlen er VÆGTLØS nemlig en film med substans, og forhåbentligt finder den også et publikum i sit hjemland.
