UNIVERSAL LANGUAGE

★★★☆☆☆

Matthew Rankin fra Winnipeg i Canada. gjorde sig allerede bemærket på spillefilmsfronten i 2019 med en syret komedie om Mackenzie King, der drømmer om at blive Canadas mægtigste mand.

Hans seneste film UNIVERSAL LANGUAGE var med i Oscar-ræset tidligere på året – dog uden at opnå en Oscar-nominering som Canadas officielle kandidat i kategorien for internationale film. Men den nationale sammenslutning af filmanmeldere (National Board Of Review) i USA havde faktisk UNIVERSAL LANGUAGE blandt årets fem bedste udenlandske film.

I filmens åbningsscene overfuser en kolerisk fransklærer sine iranske elever, og kommanderer dem herefter ind i et skab.
En anden historie omhandler to børn på jagt efter en sav, da de har fundet en pengeseddel, der er frosset fast i isen.
Sjovest er nok en grotesk rundvisning i instruktørens gudsforladte hjemby, hvor højdepunkterne er en efterladt taske på en bænk som et springvand uden vand.

UNIVERSAL LANGUAGE afspejler den fremmedgørelse, man godt kan opleve i en foranderlige verden, hvor hjem ikke længere føles som hjem, omend filmens titel ikke skal tages alt for alvorlig.

Selv med en spilletid på knap halvanden time forekommer filmen noget anstrengt, men at den får skabt en bizart og originalt univers tilsat en skæv form for humor, kan ikke nægtes.