UNDER STJERNERNE PÅ HIMLEN

★★★★☆☆

Danskerne svigtede Tommy Seebach efter at hans dårlige placering ved det Internationale Melodi Grand Prix med UNDER STJERNERNE PÅ HIMLEN betød, at Danmark ikke fik lov til at deltage året efter. Seebach svigtede dog især sig selv og til en vis grad også den familie, som han elskede så højt på grund af sit alkoholmisbrug.

Hans sange – ikke mindste de tre vindere af Dansk Melodi Grand Prix – har vist sig langtidsholdbare, og musicalen “Seebach” understregede, at det musikalske talent og befolkningens kærlighed til Tommy Seebach er gået i arv til hans søn, Rasmus.

UNDER STJERNERNE PÅ HIMLEN skøjter relativt let henover Tommy Seebachs første Grand Prix-triumf med “Disco Tango”, der egentlig skulle synges af Gitte Hænning, som meldte afbud i sidste øje. I filmen får man nærmest det indtryk, at efter Seebachs optræden var sejren sikker, men faktisk var der i første omgang stemmelighed mellem Seebachs “Disco Tango” og “Alt er skønt” med Grethe Ingmann & Bjarne Liller.

Seebachs danske Grand Prix-vindende duet med Debbie Cameron “Krøller eller ej” får vi kun i en instrumental version, der i det mindste betoner Seebachs vedvarende kærlighed til sine børn.

Kasper Gaardsøes synes mere interesseret i at svælge i Seebachs nedture, og som portræt af en dansk Melodi Grand Prix-vinder er den ikke helt på højde med Henrik Ruben Genz’ “Bamse” fra 2022.

Anders Matthesen yder karrierens mest rørende filmpræstation som Tommy Seebach, og alligevel er han ikke helt på omgangshøjde med Rasmus Bjerg og Anders W. Berthelsen, der begge havde fortjent Bodil-priser for deres spil som henholdsvis John Mogensen og Flemming Bamse Jørgensen. Matthesens diktion forbliver i for høj grads hans egen, men takket være sminkeholdets indsats formår han dog at illudere som Tommy.

Neel Rønholt får gradvist plads til at træde i karakter som hans elskede viv, mens Caspar Phillipson og Vicki Berlin giver et muntert bud på ægteparret Keld og Hilda Heick.

Men ligesom i musicalen er filmens mest gribende scene, den vi får til slut, hvor Rasmus Seebach hylder sin far på den smukkest tænkelige måde – naturligvis under stjernerne på himlen…