Bogorme og andre nørder bør overveje en tur i biografen, for den italienske forfatter Umberto Eco efterlod sig et af verdens største privatbiblioteker, da han desværre forlod denne verden i 2016. Hans efterladte har heldigvis åbnede dørene til samlingen, inden den blev overdraget til de italienske myndigheder.
Davide Ferrarios dokumentarfilm UMBERTO ECO – MIT ITALIENSKE BIBLIOTEK er således et ganske enestående vue ind i Ecos personlige univers – for kun han kunne have samlet netop disse bøger. Han synes ikke at have interesse for ordinære værker og foretrækker bøger med vilde fortolkninger af religiøse malerier fremfor almindelige kunstbøger. I stedet for en biografi om en kendt politiker foretrækker Umberto Eco at læse konspirationsteorier og tegneserier.
Han havde en mobiltelefon, men tændte den aldrig, for han syntes, at han var blevet for gammel til at blive forstyrret, Der er alt for mange beskeder og alt for meget larm på kloden, og gud viser sig kun, når der er ro.
I Danmark kendes han mest for “I rosens navn”, der blev filmatiseret med Sean Connery i hovedrollen, men bogen var hans første roman og den han selv anser for at være den svageste.
Ecos familie bidrager med løjerlige detaljer om den specielle mand, men er klart at foretrække fremfor nogle skuespillere, der på kunstig vis leverer bogcitater.
Via diverse klip erfarer vi, at Umberto Eco ikke bare var en betydelig forfatter og litterart, men også en ganske vittig mand, der forstod at spidde sin samtids dårskaber.
