40 år efter at Bille August skabte et af sine bedste danske værker, ungdomsfilmen TRO, HÅB OG KÆRLIGHED, præsenterer Aarhus Teater en musical-version af Bjarne Reuters roman “Når snerlen blomstrer”.
Jonas Fly cirkelformede scenograf egner sig ikke specielt godt til teatrets store scene, og iscenesætteren Peer Perez Øian burde have tjekket, om folk med pladser ude i siderne også fik fuld udbytte af forestillingen. Dertil kommer, at scenografien virker sært atmosfæreforladt selv med en lysende (forlovelses-)ring svævende som glorie over scenen.
Måske er det også forkert at sælge forestillingen som en ny musical, for den fremstår snarere som et ungdommeligt drama om venskab og kærlighed med kendte sange i ny indpakning.
Anders Baggesen og Amanda Friis Jürgensen giver en kæk udgave af Gitte Hænning-klassikeren “Ta’ med ud og fisk”, og Amanda Friis Jürgensen, der i sidste sæson brød igennem i “Chicago”, forsøger sig også med Marlene Dietrichs evergreen “Sag mir wo die blumen sind”, men har endnu ikke den rette patina til at synge netop den sang. De muntre udgaver af diverse Beatles-hits fungerer derimod optimalt.
Det er teatrets unge skuespillere, der for alvor sørger for, at TRO, HÅB OG KÆRLIGHED bliver en succes. Emil Busk Jensen har aldrig været bedre end som den skoletrætte men livsglade Bjørn, der får kærligheden at føle i mere end en forstand. Emil Prenter, der i disse år går på vandet som skuespiller, er hjerteknusende god som Erik, der tyranniseres af sin dominerende far og tynges af sin syge mor.
Erik har et godt øje til Kirsten (et foreløbigt karrierehøjdepunkt for Reumert-talentprismodtageren Clara Sophia Phillipson fra “Bonnie og Clyde” på Odense Teater), men Kirsten er vild med Bjørn, der elsker pigen Anna, som har møder til en fest. Han gør hende også gravid, og Mette Klakstein giver en hjerteskærende skildring af, hvad det kunne betyde for en ung pige dengang i 1963. Også Oskar Salvatore, der allerede gjorde sig fint bemærket i sidste sæson via “Force Majeure”, har sine øjeblikke som Bjørns lillebror.
TRO, HÅB OG KÆRLIGHED opnår på grund af de unge spillere den helt rigtige dybde og alvor, og det er for deres skyld, at man bør gæste Aarhus Teaters store scene.
(Michael Søby)
