Jens Svane Boutrups ordglæde fornægter sig ikke hans nyskrevne komedie TOUR DE JEAN DE FRANCE, der tager udgangspunkt i Ludvig Holbergs festlige klassiker “Jean de France”, som udgør forestillingens anden akt i en stærkt komprimeret udgave.
Første akt fremstår som en slags teaterdebat, hvor William Bach Jacobsen Halken, Morten Hauch-Fausbøll, Jesper Riefensthal og Olivia Franciska Fevel Borgels prøver at belyse, hvordan, hvorfor og under hvilke forhold, man spillede “Jean de France” for 200 år siden. Det giver god mening, også i forhold til forestillingens titel, fordi TOUR DE JEAN DE FRANCE netop markerer Rønne Theaters 200-års jubilæum.
Efter pausen kommer Rikke Juellunds beskedne scenografi i klassisk snit mere til sin ret, og og den fortræffelig musiker og komponist Jonas Munck Hansen, der har forgyldt mange forestillinger på Mungo Park i Allerød, sørger for, at de temmelig hyppige kostumeskift på scenen i det mindste bliver værd at lytte til.
William Bach Jacobsen Halken modtog tidligere på året en Reumert-talentpris for Park Teatrets “Udenfor lands lov og ret” og Det Kongelige Teaters “Farlige forbindelser”, men har også gjort sig positivt bemærket i “Revyen i Helsingør”. Som “Jean de France” imponerer han både kropslig og sproglig, men undgår desværre ikke at stå lidt i skyggen af Nicolai Jørgensens prisbelønnede spil på Grønnegårds Teatret for et par år siden, for dem der var så heldige at opleve det. William Bach Jacobsen Halken bør ikke desto mindre roses uforbeholdent for den på en gang fine og fiffige måde, at han mod slutningen gør vor tids “Jean de France” til en bevægende spring-ud historie.
Den lokale stjerne Morten Hauch-Fausbøll og hans spøjse kollega Jesper Riefensthal supplerer Halken på bedste vis i et væld af roller, mens Olivia Franciska Fevel Borgels har forestillingens mest utaknemmelige opgaver i begge akter, men hun får i det mindste slået et slag for kvinders vilkår dengang og nu.
Jens Svane Boutrup har selv iscenesat løjerne, og det forekommer at være en rigtig god ide, at man i forbindelse med en jubilæumsforestilling på denne måde får slået bro mellem fortid og nutid.
Det ualmindeligt smukke Rønne Theater fortjener i al fald at være et fast punkt i rejseplanen, hver gang man besøger solskinsøen, og i teatrets elegante gårdhave kan man p.t. opleve en fin lille fotoudstilling, der illustrerer højdepunkter i teatrets ganske enestående historie, som alle bornholmere også skylder sig selv at se.
(Michael Søby)
