Opera Hedeland er især kendt for storslåede operaopsætninger i et imponerende amfiteater med pragtfuld udsigt i udkanten af Roskilde. Forestillingerne forekommer oftest mest relevante, når værkerne er relativt ukendte, og TOSCA synes at være et lidt uinspireret valg, eftersom vi både har set opsætninger fra Den Jyske Opera og Den Kongelige Opera i de senere år.
Der er dog en vis modernitet over denne opsætning, som der ikke var over de to andre, og selvom den tilfører historien en vis friskhed, har den også sin pris.
For Simon Corders sorte trappe-scenografi er blottet for atmosfære, og hvis det ikke var for Corders lysdesign, der formår at inddrage de smukke omgivelser, så ville denne opsætning af TOSCA være en visuel skuffelse. Sparer man op til næste års jubilæumsforestilling (Giuseppe Verdis ”Falstaff”)?
Det flotte sommervejr og det lækre indhold (inkl. en udsøgt lille Tosca-tærte) i de forudbestilte picnic-kurve bidrog dog til det gode humør.
Helt afgørende blev solisternes præstationer. Yana Kleyn imponerer atter i partiet som TOSCA og Peter Lodahl får et flot comeback som Cavaradossi. Men også Daniel Miroslaw gør indtryk med sin kraftfulde baryton, og Jonah Spungin har ære af sin vokale indsats som Angelotti.
Carlo Goldstein og Opera Hedeland Festivalorkester har tilsyneladende haft et godt samarbejde, men man ærgrer sig over, at man ikke kan se orkestret bedre, i al fald når man sidder langt tilbage.
Slutningen vil givet vis blive diskuteret for og imod, men i det mindste er den overraskende.
Desværre kneb det i år gevaldigt med at få afviklet trafikken hurtigt, og det behøver ikke tage en halv time at få bilisterne dirigeret ud af området, ved vi fra andre år. Men det bliver der forhåbentligt rettet op på til næste år – eller måske allerede i weekenden, hvor Giacomo Puccinis TOSCA spiller (14. & 15 august klokken 20.00) i friluftsteatret Opera Hedeland.
(Michael Søby)
