Allerede ved filmens fremkomst kaldte den anerkendte amerikanske filmanmelder Pauline Kael TOP GUN for “en skinnede homoerotisk reklamefilm”.
Set i det lys bliver filmen næsten ufrivillig komisk og betydelig mere underholdende, fordi Tom Cruises spil ikke virker helt så fladt som ved filmens premiere. Tom Cruise har da også i årtier kæmpet med bøsserygter, og hans lidenskabelige scene med Brad Pitt i “Interview of a vampire” bragte kun brænde til bålet.
Tidens tand har gnavet hårdt i “Top Gun” og dens forældede kønsroller, og hverken Kelly Mcgillis, der spillede filmens kvindelige hovedrolle, eller Meg Ryan, der fik sit gennembrud i en birolle, blev inviteret med i efterfølgeren ”Top Gun: Maverick”, fordi ældre kvinder åbenbart ikke eksisterer i Top Gun-universet?
Ligesom en af karaktererne i Quentin Tarantinos “Sleep With Me” får man faktisk mere ud af at se TOP GUN som en historie om Mavericks forsøg på at undertrykke sin homoseksualitet. Hans kæreste hedder Charlie og tager mandetøj på, når hun skal forsøge at fange hans opmærksomhed. Men han virker mere optaget af Val Kilmers Iceman.
Val Kilmer og hans slæng repræsenterer homoseksualiteten. Mens en af de mandlige lærere er i gang med sin militante undervisning, siger en af fyrene direkte, at han tænder på ham, mens en anden tilføjer ”Don’t get me started”. Scenerne fra omklædningsrummet synes iscenesat, som om vi befandt os i en bøssesauna. Og så må vi ikke glemme nøglereplikker som “You can be my wingman anytime” og “I want somebody’s butt, I want it now!”
Tony Scotts karriere stod i mange år i skyggen af storebror Ridley Scotts. Men en Emmy for TV-filmen “A Gathering Storm” med Albert Finney som Winston Churchill og Vanessa Redgrave som hans viv indgød respekt i branchen, og spillefilmen “Top Gun” blev en betydelig publikumssucces og vandt sågar en Oscar for sangen “Take My Breath Away”.
Tony Scott tog sit eget liv, inden han fik lavet en fortsættelse, men det kunne have været skægt at se en efterfølger, der vedkendte sig filmens formodentlig ubevidste undertekst. Det bliver dog næppe med Tom Cruise i hovedrollen, for selvironi har aldrig været en af hans forcer – hverken på film eller i virkeligheden.
