Rollen som den selvfede smøtenor Hr. Weyse i TV-serien ”Badehotellet” gjorde skuespilleren Jens Jacob Tychsen folkekær – på godt og ondt.
Selv de anmeldere, der var ude med riven efter de første sæsoner, måtte til sidst overgive sig, men der er næppe tvivl om, at omkostningen ved den store folkelige succes har været, at hans godt tyve år på de diverse danske teater i urimelig grad er gledet i baggrunden. Men heldigvis viste hans seneste præstation i “Kunst”, at hans skuespillertalent er intakt og forhåbentlig afføder det nye udfordringer.
Hr. Weyse er en mand, der fylder. ”En frikadelle” kalder Tychsen ham selv, mens Tychsen med klædelig selvironi foretrækker at betegne sig selv som ”en krebinet”. Med andre ord har han måtte erkende, at han har en del til fælles med Hr. Weyse med, men samtidig er der nu også opstået et behov for at frigøre sig fra figuren. Der er som om, at rollen faktisk har givet en form for identitetskrise – hvornår slutter Weyse egentlig, og hvornår genopstår Jens Jacob Tychsen?
Teaterkoncerten TONER FRA BADEHOTELLET i Tivolis flotte nyrenoverede Glassal giver blandt andet Jens Jacob Tychsen mulighed for at vise, at han er en habil tryllekunstner, og flere af hans parodier på kendte kolleger rammer tilmed plet – især Axel Strøbye og hans medspiller i ”Badehotellet”, Ole Thestrup.
Der pludres rigeligt om selvoptagethed mellem de første numre i en grad, at man får mistanke om, at det også er en del af Tychsens personlighed. Men Tychsens små fornærmende kommentarer til The Seaside Swing Orchestra under ledelse af kapelmester Peter Michael opvejes heldigvis af hans smittende begejstring for deres soli og den fortræffelige musikalske opbakning han får hele denne eftermiddag.
Jens Jacob Tychsen viser sig også at være en storartet entertainer, og selvom stemmen ikke helt har den fylde, der får samtlige numre til at lette, så har han både elegancen, charmen og den helt rigtige diktion til at genkalder fortidens populærmusik og det univers, som ”Badehotellet” udspillede sig i.
Det mildest talt aldrende publikum nød tydeligvis at give sig hen til de gyldne toner fra deres ungdom, og vi fik både musik forbundet med jazzlegender som Fats Waller og Duke Ellington samt et velsammensat Leo Mathisen-potpourri. Tychsen og The Seaside Swing Orchestra leverede også en respektfuld udgave af Kai Normann Andersen og Poul (PH) Henningsens ”Man binder os på mund og hånd”, der også i ”Badehotellet” forekom eviggyldig.
”As Time Goes By” fra den Oscar-belønnede filmklassiker ”Casablanca” blev en perfekt start på 2. akt. Jens Jacob Tychsen er også i sit es, når han får lov at croone Cole Porter-melodier. Hans sans for datidens tekster kommer også i den grad til sin ret, når han runder eftermiddagen af med en fortryllende udgave af den Oscar-belønnede sang “The Way You Look Tonight” fra George Stevens ”Swing Time” (fra 1936), hvor den blev Fred Astaires vej til Ginger Rogers hjerte. Et smukkere farvel til Weise kunne hverken publikum eller Jens Jacob Tychsen ønske sig.
(Michael Søby)
