Den italienske dramatiker Carlo Goldoni skrevet i 1746 komedien EN TJENER FOR TO HERRER til commedia dell’arte-skuespilleren Antonio Sacco. Siden har rollen som tjeneren Truffaldino være en eftertragtet glansrolle, og blandt de mange danske skuespillere, der har spillet den kan nævnes Preben Uglebjerg, Ove Sprogøe, Henrik Koefoed og Linda P.
På skuespilhusets store scene er rollen i gode hænder hos Andreas Jebro, der øser af sin fysiske opfindsomhed på at gøre til en sympatisk slider. Truffaldino ser snittet til at få en dobbelt løn ved at være tjener for to herrer på een gang, men som den sultne og fattige mand han er, kommer han også til at betale prisen.
Viktor Tjerneld har begået en fremragende bearbejdelse af EN TJENER FOR TO HERRER, så komedien virkelig fremstår som Carlo Goldonis hovedværk i Peter Dupont Weiss’ ordglade oversættelse. Samtidig sørger Viktor Tjerneld for, at samtlige ni medvirkende yder pragtpræstationer og alle roller viser sig at være gode roller.
Tina Gylling Mortensen og Niels Ellegaard er nærmest skræmmende morsomme som Pantalone og Brighella, to af borgerskabets solide støtter, der skjuler en kynisme bag den joviale facade. Franciska Zahles overdådige kostumer og nogle ganske gloriøse parykker gør underværker her og hos alle de øvrige medvirkende.
Bodil-nominerede Sara Fanta Traore træder med overbevisning ind i den klassiske komedie som Beatrice, en ny sejr for den unge skuespillerinde.
Laura Skjoldborg og Magnus Haugaard er vidunderlige som Clarice og Silvio, to klynkende selvoptagede repræsentanter for en forkælet ungdom, og alligevel yndige i deres infantile forelskelse.
Christine Gjerulff giver en djærv portræt af den søde og seje tjenestepige Smiraldine, der har den ulykke at forelske sig i Truffaldino, som også elsker hende så længe han kan.
Peter Zandersen og Thomas Mørk fuldender ensemblespillet med kostelig karakterkomik som henholdsvis selvfede Florindo og den stærkt desorienterede Doktore.
Franciska Zahles bevægelige marmorkugle-scenografi giver plads til at skuespillerne kan udfolde sig, og sjældent har man moret sig så meget i Det Kongelige Teater, selvom forestillingen ender med at vare to timer og tre kvarter.
Tjerneld formår tilmed at overraske til slut, så vi mærker den smertefulde alvor bag galskaben, og genkender skurkene blandt vor tids magthavere. EN TJENER FOR TO HERRER viser ikke blot Carlo Goldonis mesterværk i fuld udfoldelse, men rammer os til slut lige der, hvor det gør mest ondt. Vi konfronteres med en tid, hvor den politiske empati med samfundets svageste er endegyldigt forsvundet.
(Michael Søby)
