Iscenesætter Martin Miehe-Renards tilknytning til Tivoli går helt tilbage til de tidlige 60’ere, hvor han som dreng sad på armen af sin far, skuespilleren Louis Miehe-Renard, kendt som hele Danmarks Onkel Louis i forbindelse med tv-optagelserne til ”Louis’ Tivoli”.
Nu står Martin Miehe-Renard så i spidsen for årets Tivolirevy med et forfriskende hold af unge og knap så unge skuespillere, der tilsammen giver et forfriskende bud på, hvad en sommerrevy i Tivoli kan være lige netop nu.
Revyen åbner elegant med Carl Erik Sørensens ”I en sal af glas”, der afspejler, hvor skrøbelige vi føler os i øjeblikket. Kapelmester Keld Haaning Ibsen har selv skrevet melodien og både han og det øvrige orkester er på raffineret vis indarbejdet i Kirsten Brinks scenografi med både sommerhimmel og roterende musikere.
Mikkel Becker Hilgart, der ikke uden grund blev kåret som årets revytalent for Lisbet Dahls udgave af Tivolirevyen for få år siden, er også i år en gevinst for revyen. Hans tilsyneladende ledløse krop skaber morskab, hvad enten han agerer præst eller en mand, der er ved at blive kvalt i ”breaking news”.
Henrik Lykkegaard og Niels Ellegaard er både sammen og hver for sig en gave for enhver revy, og deres Pantomime-dans (et af mange revyindslag med relation til Tivoli) får lattertårerne til at trille.
Henrik Lykkegaards mimik er kostelig morsom som Troels Lund Poulsen, Danmarks mest overflødige politiker, men der er også en vis nænsomhed i Lykkegaards tekst, der gør at parodien aldrig bliver ond. Niels Ellegaard er mere ude med riven i Filip Kiils ”Vi kan være stolte”, der spidder alle de danske politikere, som har været på kant med loven – også på den forkerte side. Sammen viser disse to numre bredden i Tivolirevyens politiske satire.
Den populære skuespillerinde Neel Rønholt er ny i revysammenhæng, og hun kæmper bravt, men ofte med materiale, der ikke fortjener det. Sicilia Gadborgs alsidighed har allerede udløst to Reumert-priser og flere store musicalroller, men som revykunstner er hun relativ uerfaren. Hun får dog lejlighed til at vise sit værd i ”Perimenopause”, som hun selv har skrevet, og hvor hun bakkes op af sine kvindelige kolleger. Den medrivende melodi skyldes Markus Artved.
Men aftenens fund er og bliver charmetrolden Lea Thiim Harder, der både morer som Annisette og som striks parkeringsvagt. Selvom man ikke kan høre alle ordene tydeligt i Lea Thiim Harders sang om moder jord, er man faktisk fløjtende ligeglad, fordi hun synger den så svimlende smukt.
Aftenens ubetingede hovednummer er dog et overdådigt medley inspireret af spotity-sensationen ”Den danske sommer”, hvor to så forskellige kunstnere som Tobias Rahim og Birthe Kjær forener kræfter. I ”Sommerens hit” af Vase & Fuglsang får vi ikke blot en sød parodi på Rahim & Kjær, men også en perlerække af andre uventede konstellationer, der omfatter så forskellige kunstnere som Grundtvig og dukken Andrea! Nummeret er både vittigt og vanvittigt, og et af revysæsonens foreløbige højdepunkter.
TIVOLIREVYEN 2026 blev dermed en succes for Martin Miehe-Renard, og med en ny generation repræsenteret af Petruska Miehe-Renard som ansvarlig for de sjove kostumer føler man sig overbevist om, at også onkel Louis smiler i sin milde himmel.
(Michael Søby)
