Man skal aldrig undervurdere Lisbet Dahl. Sidste år var der flere, som var parate til at afskrive hende i dansk revy efter en lidt skuffende revy i Tivoli, men i år tager hun i den grad revanche i den magiske glassal.
I et forrygende lyserødt kostume designet af Kirsten Brink agerer hun den 65-årige Barbie, der må erkende, at kroppen ikke helt er som dengang, da hun og Ken var kærester på afstand. Men da han endelig dukker op igen, indser hun, at han bestemt også har forandret sig. Lisbet Dahl tegner et bedårende portræt fyldt med livsvisdom og lune, og man må håbe, at hun kan mærke, at kærlighed – også publikums – ingen alder har.
Sammen med to særdeles velsyngende kolleger, Rikke Bilde og Rikke Buch Bendtsen, slår Lisbet Dahl også et slag for de kvindelige soldater. De vokale harmonier er i særklasse – som et moderne svar på The Andrews Sisters. Med den uforlignelige kapelmester James Price og hans orkester i ryggen bliver vellyden noget nær fuldkommen. Det gælder også i et musikalsk Linje 3-potpourri samt en musical-udgave af “Badehotellet”. Sidstnævnte med Lisbet Dahl i hopla, hvad enten hun spiller Bodil Jørgensens Molly med den karakteristiske knirkende stemme eller Lars Ranthes brovtende hr. Madsen.
TIVOLI REVYEN 2024 rummer også parodier på en række af vort lands mest markante politiske skikkelser. De fleste gemytlige som f.eks. Lisbet Dahls egen udgave af Lars Løkke, Danmarks “Peter Plys”, fordi Lisbet Dahl og hendes assisterende instruktør Martin Miehe-Renard ikke ønsker at grille nogen, højest at drille dem. TIVOLI REVYEN 2024 er nemlig ikke nogen ond revy, men bobler af spilleglæde og empati.
Mikkel Becker Hilgart viste allerede sit alsidige talent, da han debuterede som revyskuespiller i Bornholms Sommerrevy sidste år og blev siden Reumert-nomineret for sin birolle i den uopslidelige Dario Fo-farce “Vi betaler ikke!” på Nørrebro Teater. Nu får talentet for alvor lov til at folde sig ud, og han sætter ikke en fod forkert gennem hele revyen, uanset om han er en rappende Alex Vanopslagh eller om han synger en fin alvorlig vise af Gunvor Reynberg til musik af Morten Wedendahl om “To skæbner” i mellemøsten.
Rikke Bilde er ligeså træfsikker som Mette Frederiksen, som Rikke Buch er det i rollen som Inger Støjberg. De har også begge sårbarhed og sødme som henholdsvis Agron, den kæreste lille indvandre-knægt, og en med rette lidet selvsikker “vurderingsekspert”.
Thomas Eje har stadig noget at byde på, og overrasker med et ganske kækt lille stepnummer. Også som Donald Trump og de dødsmærkede mænd fra “Badehotellet” mærker man hans stilfærdige humor.
En funklende og farverig scenografi danner rammen om løjerne, og publikum kvitterer da også med stående bifald som tak for en aften, hvor den kærlige morskab heldigvis står i centrum.
(Michael Søby)
