I forrige sæson gjorde Wolfgang Amadeus Mozarts ungdomsværk “Mitridate” stor lykke på Det Kongelige Teaters Gamle Scene. TITUS er derimod skrevet kort før hans død, og præsenteres på Operaen i et samarbejde mellem Det Kongelige Teater, Hamburgische Staatsoper og Opéra de Monte Carlo.
Hollænderen Jetske Mijnssens iscenesættelse virker lidt for nydelig i forhold til den (melo-)dramatiske historie, og det er faktisk synd. Den litauiske tenor Edgaras Montvidas’ TITUS ligner snarere en ekviperingshandler fra Herning end en kejser, men synger heldigvis upåklageligt.
Tysklands Mojca Erdmann varetager partiet som Vitellia, den tidligere kejsers datter, med teatralsk pondus i krop og stemme. Hun er fast besluttet på selv at blive kejserinde, og tvinger sin elsker Sextus (formidabelt spillet og sunget af Elisabeth Jansson) til at tage affære.
TITUS er primært en lykkelig begivenhed rent musikalsk, og også i de mindre roller synges der kønt. Det royale Operakor og ikke mindst Det Kongelige Kapel under ledelse af Hossein Pishkar formår især at få de blide toner til at ånde, så man næsten tilgiver tekstens afsluttende antiklimax.
TITUS hører som dramatisk værk ikke blandt Mozarts største bedrifter, men forestillingen er i al fald en fryd for ørene. Da operaen synges på italiensk med både danske og engelske overtekster, kan man roligt tage eventuelle udenlandske gæster med ind for at lytte til dette relativt sjældne værk af en de allerstørste klassiske komponister.
(Michael Søby)
