Max Porters anerkendte debutroman udkom på dansk i 2016 under titlen ”Sorg er et væsen med fjer”. Også filmen sender en kærlig hilsen til Emily Dickinsons digtsamling ”Hope is the Thing with Feathers” i sin skildring af en sørgende familie, hvor en alt for ung og ustruktureret enkemand pludselig står alene med ansvaret for sine to små sønner.
Benedict Cumberbatch yder en af sine fineste filmpræstationer som den sorgfulde far og det er i skildring af den lille familie, at filmen har sine største kvaliteter. Brødrene Henry og Richard Boxall finder også fine udtryk for de to drenges smerte og frustration over den ustabile far.
Filmens forsøg på at skabe magiske realisme fungerer dog ikke optimalt – og bliver næsten for konkret ved etableringen af et fugleagtigt væsen, som præger familielivet i stadig stigende grad. Instruktøren Dylan Southern (kendt for bl.a. Blur-filmen ”No Distance Left to Run”) har mere sans for personinstruktion end for at skabe en autentisk gyserstemning, selvom David Thewlis (uforglemmelig i Mike Leigh-filmen ”Naked”) gør hvad han kan på filmens lydspor.
Så længe filmen koncentrerer sig om de tre hovedpersoner, gør den indtryk, men så snart den bevæger sig ud over realismen, ryger troværdigheden. Faktisk føler man sig overbevist om, at THE THING WITH FEATHERS ville have været bedre, hvis man helt havde udeladt billeder af den fuglelignende skabning, så billederne blot opstod i vores bevidsthed, ligesom når man læser.
