Den norske filmskaber Mona Fastvold modtog en Oscar-nominering for sin andel af manuskriptet til ”The Brutalist” instrueret af hendes mand Brady Corbet.
Nu markerer hun sig selv som filminstruktør med THE TESTAMENT OF ANN LEE, der er baseret på en sand historie om en kvinde, der blev udråbt til at være den nye Kristus. Ann Lee blev grundlægger af Shakerne, en religiøs sekt, der opnåede betydelig udbredelse, men der opstod også modstand. Var denne Ann Lee i virkeligheden bare en heks?
Daniel Blumberg, den Oscar-belønnede komponist bag ”The Brutalist”, har kreeret et usædvanligt soundtrack, der forener fortidens klassiske salmer med en mere moderne og alligevel tidløs stilart. THE TESTAMENT OF ANN LEE er tilmed en flot produktion med en ganske original lydkulisse.
Rollen som Ann Lee er Amanda Seyfrieds hidtil bedste forsøg på at overbevise publikum om, at hun ejer et ægte skuespillertalent bag den glacerede facade. Hendes præstation i Abba-filmen ”Mamma Mia” druknede overfor Meryl Streep.
Kønne billeder og smukke omgivelser bidrager til gøre filmen visuel attraktiv, og THE TESTAMENT OF ANN LEE fremstår som en anden type amerikansk film, end vi normalt ser i de danske biografer.


