Sammen med Holstebro Dansekompagni har Kassandra Production skabt en ejendommelig forestilling, som de kalder THE SWAMP og som p.t. kan opleves i Dansekapellet. Man skal dog ikke forvente dans i gængs forstand.
Hvad vi i stedet får er to ekspressive scenekunstnere, der tager os med på en rundtur i THE SWAMP, der i Signe Kroghs ganske glimrende scenografi minder om disse sydstatssumpe fra diverse slamgysere. I mørke – kun oplyst af lommelygter og ildfluer bevæger vi os omkring på åkandeagtige fliser for at undgå at få grene i håret, blive våde eller falde i sumpen.
En efterladt transistorradio og en tom whiskyflaske tyder på, at ikke alle har overlevet denne tur, og vi efterlader tilmed en ung kvinde alene på en åkande, da guiden mener, at vi for mange til at krydse sumpen via hængebro. På den anden side af sumpen ser vi, hvad der mest ligner en oplyst brusekabine, hvorfra der pludselig lyder musik (’Uhyggeligt rum’) og kvindeskrig.
Den fortættede atmosfære fornægter sig således ikke, og forestillingens bagkvinder Annika B. Lewis og Helene Kvint har begge gennemslagskraft som performere, der kan få folk til det meste. Det er den grænse, de udfordrer i THE SWAMP.
For sumpen – en slet skjult metafor for internettet – er et farligt sted, hvor man let kan blive lokket på afveje – både geografisk, seksuelt og økonomisk.
Det er manuskriptet, der halter – for det er som om den fysiske manifestation af sumpen og den intellektuelle kobling til internettet aldrig smelter sammen i en organisk form. I forestillingens sidste tredjedel daler interessen, og det er heller ikke alle publikummer, der i længden synes. at det er skægt at blive påduttet en fjerboa eller nogle spøjse hatte.
Men THE SWAMP er i det mindste forfriskende anderledes, og det er nogen gange mere oplivende end det habile og helstøbte.
(Michael Søby)
