Årets vildeste og mest vanvittige gyser kommer til Danmark med en manuskriptpris fra Cannes. Selvom man med afsky tænker på det voldsorgie og det blodbad, vi udsættes for mod slutningen, kommer man ikke udenom, at THE SUBSTANCE også hører blandt de mest originale bud på genren, vi har set i årevis.
Filmen byder også på et af filmsæsonens mest uventede film-comebacks i skikkelse af Demi Moore, der for nyligt modtog mange roser for sin birolle i tv-serien “Feud” som et af Truman Capotes verbale ofre. Efter i 90’erne at have modtage hele tre Razzie priser som årets værste skuespillerinde i henholdsvis “Det flammende bogstav”, “Striptease” og “Nævningen” samt “G. I. Jane, vandt hun i 2004 også prisen for værste kvindelige birolle takket være en håbløs indsats i “Charlie’s Angels – Uden hæmninger”. Men Demi Moore stiller sig fuldstændig til rådighed – mentalt såvel som fysisk – i rollen som Elisabeth Sparkle, og resultatet kan meget vel blive karrierens første Oscar-nominering. Oscar-priser for bedste sminke og bedste visuelle effekter forekommer også sandsynligt.
Filmen begynder og ender ved Elisabeth Sparkels stjerne på Hollywoods Walk of Fame, og fortælller om en stjerne, der pludselig er blevet for gammel for den industri, hun har bidraget til at holde i live i årevis. Der er kun en vej tilbage og den går via indsprøjtninger. For ligesom et æg kan få flere blommer ved hjælp af et enkelt stik, kan også et menneske reproduceres. Elisabeth Sparkel skal blot være indstillet på at dele sin tid med sit nye unge alter ego. Det går også godt et stykke tid, indtil det så virkelig går galt.
Coralie Fargeats THE SUBSTANCE fremstår som en æstende satire over filmbranchens perverse dyrkelse af ungdom, men udleverer ikke blot branchen, men også alle de mennesker, som vælger at følge disse tendenser, der har rod i en mandsdomineret kultur -personificeret af Dennis Quaid i en grotesk karikatur.
THE SUBSTANCE er et filmisk chok, som man bestemt ikke kan anbefale til alle, da flere scener føles som psykiske overgreb. Coralie Fargeat vover at gå linen ud – og resultatet er i grunden for meget. På godt og ondt filmårets mest grænseoverskridende udspil.