Aidan Zamiris THE MOMENT er et noget anstrengt forsøg på at lave en parodi på den del af popindustrien, der allerede er vittighed.
Charli XCX agerer Charli XCX uden den fornødne distance. Vi følger hende ovenpå Brat-albummets succes, hvor alle flår i hende, mens hun forbereder en stor arena-turné.
Rosanna Arquette er godt placeret som opkørt magtkvinde, og det faktum, at hun er et lyspunkt, siger en del om det generelle niveau for filmens skuespillere.
Bedst er dog Alexander Skarsgård (biografaktuel i “Pillion”) som en selvnuttet og ikke særlig talentfuld instruktør. Kylie Jenner optræder som sig selv, og man konstaterer, at årets ufortjente men dog tåbelige Oscar-taber Timothée Chalamet stadig har større mulighed for engang at vinde en Oscar end sin nuværende kæreste.
THE MOMENT er slet ikke så sjov, som den burde have været, og har kun manuskript-kvaliteter nok til en sketch i tv-showet Saturday Night Live.


