Den islandske instruktør Hlynur Pálmason har allerede slået sit navn fast med prisbelønnede film som ”Vinterbrødre”, ”En hvid, hvid dag” og ”Vanskabte land”. Hans senest værk THE LOVE THAT REMAINS (”Ástin sem eftir er”) fik en god modtagelse efter verdenspremieren i Cannes.
Men trods en række af nordens bedste skuespillere på rollelisten (blandt andre Sverrir Gudnason, Anders Mossling og Ingvar Sigurdsson) blev kun filmens hund Panda belønnet med en pris (”Palm Dog”) for sin indsats – som fårehunden Panda, og står nu øverst på filmens rolleliste jvnf. Filmdatabasen IMDB. Eneste plaster på såret for de ydmygede skuespillere synes at være, at de mange høns, der også medvirker i filmen, end ikke er krediteret for deres præstationer.
Den skæve islandske humor, som man allerede genkender i filmens trailer, gennemstrømmer filmens skildring af et ægteskab. hvor der højest synes at være en lille rest af kærlighed tilbage.
Billedkunstneren Anna (Saga Garðarsdóttir) fordyber sig i sin kunst, men hun har svært ved at afsætte sin kunst. Hun er da håbefuld, da det lykkedes for hende at lokke en svensk kurator (vittigt spillet af Anders Mossling) til Island for at se hendes værker. Hendes mand, fiskeren Magnus (Sverrir Gudnason), søger tilflugt på havet, da han kæmper med Annas gentagne afvisninger, når han er hjemme.
Naturen synes igen at være medspiller i et islandsk drama, og Hlynur Pálmason har ingen nemme løsninger på karakterernes til tider håbløse kampe. Men i sidste ende synes han at favne alle disse nødstedte mennesker – med alle deres fejl og finurligheder. Så selvom THE LOVE THAT REMAINS ikke helt er på niveau med instruktørens tidligere værker, så aner man her en hjertevarme og et lune, som sagtens kan gøre denne film mere populær, hvis den ellers når at finde et publikum, inden danskerne sætter sig til julebordet.
