Stephen King er ingen dårlig forfatter, men i betragtning af hans økonomiske succes – ikke mindst via de mange filmatiseringer af hans værker, må han dog betragtes blandt filmhistoriens mest overvurderede.
Gyser-instruktøren Mike Flanagan synes at have sat sig for at bevise det modsatte med udgangspunkt i en mindre kendt historie, der uvist af hvilken grund fortælles baglæns.
Den altid seværdige Tom Hiddleston spiller Charles Krantz, der tilsyneladende har udrettet noget stort med sit liv jvnf. filmens første del.
I anden del får vi et gensyn med den tidligere barnestjerne, Jacob Tremblay fra ”Room”, der nu spiller den unge udgave Charles Krantz, men det er lille Benjamin Pajak, som den yngste udgave af drengen Charles Krantz, der stjæler filmen i den tredje og sidste del.
Sørme om ikke selveste Luke Skywalker alias Mark Hamill dukker op, og overbeviser om, at han faktisk godt kan spille skuespil, når han er tilpas lang væk fra en galakse fjernt fra os.
Men hele herligheden sovses i den grad ind i sentimentalitet af Mike Flanagan, som formodentlig er mere på hjemmebane, når han instruerer gysere.
