THE INVITE

★★★★☆☆

Et af sommerens få hit i USA har været Olivia Wildes komedie THE INVITE, hvor to par mødes til en aften med overraskelse. Wildes manuskript er dog ikke helt så originalt, som nogle udenlandske vil gøre det til, og hele filmens optakt minder så meget om åbningsscenen i Edward Albees ”Hvem er bange for Viriginia Woolf?”, at det næppe kan være tilfældigt.

Olivia Wilde spiller med neurotisk overbevisning den til stadighed mere frustrerede Angela, der har inviteret overboerne til middag for at undgå en aften alene med kæreste Joe (en klædelig afdæmpet Seth Rogen).

Joe orker det egentlig ikke, men overvejer omhyggeligt, om han skal konfrontere parret med deres højlydte sexliv. Overboerne (vittigt og præcist spillet af Edward Norton og Penélope Cruz) overrumpler dog værtsparret ved selv af have en invitation med.

Filmens første time forekommer at være lidt træg, men når først den nye invitation luftes, stiger underholdningsværdien betydeligt.

I et usandsynligt ringe år for amerikansk film kan en lille film som THE INVITE godt ende som Oscar-kandidat i kategorien for årets originale filmmanuskript. Men forhåbentligt har vi noget endnu bedre i vente.