Francis Lawrences THE HUNGER GAMES: THE BALLAD OF SONGBIRDS & SNAKES er den femte filmatisering af Suzanne Collins populære Sci-Fi-serie om The Hunger Games.
Man er fristet til at kalde denne femte film, som den hidtil flotteste – måske fordi der har været tid til at kæle for detaljerne, mens biograferne kæmpede med at finde publikum efter corona-nedlukningerne.
Men filmen har et stort problem: Med en længde på to timer og 37 minutter er den alt for lang. Grundmaterialet er simpelthen ikke interessant nok, og hvor meget man end puster produktionen op, så har den altså ikke en historie som “Ringenes Herre” som udgangspunkt.
Tiden er også en anden, og det skal blive spændende at se, om den unge målgruppe hænger på. Den seneste Marvel-film er netop floppet i USA, og den var endda kortere, men man kan selvfølgelig med en vis ret hævde, at man får mere for pengene i mere end een forstand ved at løse billet til THE HUNGER GAMES: THE BALLAD OF SONGBIRDS & SNAKES.
Tom Blyth er spektakulær som den unge Coriolanus Snow, der bliver bidt af en slange, men falder for en sangfugl. Hun spilles og navnligt synges yndigt af Rachel Zegler, Stephen Spielbergs Maria i den seneste filmversion af “West Side Story”.
Viola Davis overspiller tilsyneladende i en birolle, men hvordan kan man andet med en karakter, der bærer navnet Volumnia Gaul? Jason Schwartzman (kendt og elsket for sine roller i tidlige Wes Anderson-film) får et overraskende comeback som Lucretius “Lucky” Flickerman, The Hunger Games’ allerførste vært. Game Of Thrones-stjernen Peter Dinklage, som vi sidst har nydt som “Cyrano”, dukker op som Dean Highbottom omgivet af en række smukke talentfulde mennesker.
Handlingen udspiller sig 64 år før, at Katniss Everdeen kom på banen i den første film om THE HUNGER GAMES, men man savner hende faktisk ikke, selvom Jennifer Lawrence fremstod som en bedre skuespiller end hovedrolleindehaverne i den seneste film. Skuespillertalent er ikke dog ikke alt i Hollywood, og heldigvis har både Tom Blyth og Rachel Zegler også andre kvaliteter.