I anledningen af at Francis Scott Fitzgeralds mesterværk DEN STORE GATSBY fylder 100 år, har Det Kongelige Teater skabt en helt overdådig balletforestilling baseret på værket.
Gatsby er på forunderlig vis vedblevet med at være i offentlighedens søgelys – godt hjulpet af diverse filmversioner med stjernepræstationer af Warner Baxter (1926), Alan Ladd (1949), Robert Redford (1975) og Leonardo DiCaprio (2013). Også på teaterfronten har flere prøvet kræfter med DEN STORE GATSBY – senest Odense Teater i 2019, hvor Jon Lange spillede titelrollen.
I Operaen danses hovedpartiet som den store Jay Gatzby af Ryan Tomash, og man har svært ved at forestille sig nogen, der kunne danse og spille den bedre. Ryan Tomash spiller den med et selvfølgeligt format og en elegance, man ikke kan købe for penge.
Hans portræt af Gatsby rummer uanede hemmeligheder, og vi mærker kraften i hans indre passion, når han splintrer et spejl, der rummer alt for mange svære minder og krigstraumer. Men frem for alt fornemmer vi den afgrundsdybe ensomhed, der aldrig viger fra hans side.
Som DEN STORE GATSBY understreger Ryan Tomash, hvad vi allerede har vidst længe: At Ryan Tomash er en virkelig stjernedanser af international kaliber.
Arthur Pitas koreografi udnytter de store følelser i George Gershwins medrivende musik. men i stedet for at vi igen skal høre Gershwin, som ikke er blevet forsømt på Det Kongelige Teater i de senere år, kunne det have været interessant. hvis man havde valgt Nelson Riddles Oscar-belønnede musik fra Jack Claytons 1974-version, der stadig regnes som den hidtil bedste filmudgave.
Dirigenten Chanmin Chung har heldigvis styr på Det Kongelige Kapel, der formår at få musikken til at swinge, og Gary McCann har skabt en skønhedsåbenbaring af en scenografi uden lige på Operaen og nogle formfuldendte kostumer, der understreger tidens troløshed.
Caroline Baldwin er yndig som Daisy, kvinden som Gatsby begærer mere end noget andet, mens han selv begæres af den nye nabo Nick, en særdeles kæk Andreas Kaas. Alexander Stæger, der i disse år er ved at udvikle sig til en fremragende karakterdanser (når bare han ikke skal sige replikker), og det behøver han ikke i rollen som Tom.
Nævnes bør også Isabella Rose Carroll, der danser partiet som den troløse Myrtle med sårbarhed og smerte, og Schonan Greve, der yder en af aftenens fineste indsatser som den forpinte George. Sidst men ikke mindst får Tobias Praetorius lov til at brillere som en diabolsk Mickey Mouse, der varsler undergang.
DEN STORE GATSBY er en storslået og ødsel balletproduktion med en stærk historie i centrum, og så gir den tilmed lyst til at læse bogen igen.
(Michael Søby)
