THE FALL GUY

★★★☆☆☆

Ryan Gosling stjal på det nærmeste årets Oscar-show med sin sprudlende udgave af årets filmsang “I’m Just Ken”, der burde have fundet Oscar, men den gik i stedet til en anden sang fra “Barbie”.

Nu er han tilbage i veloplagt stil som action-manden “The Fall Guy”, der kommer galt afstand under et stunt. Han vælger herefter at isolere sig fra den drømmekvinde (charmerende Emily Blunt (“Into The Woods”), som han ellers lige har mødt. Senere, da hun er blevet filminstruktør, bliver han kontaktet om et stuntjob på filmen, og kan ikke sige nej til muligheden for at møde hende igen.

Ryan Gosling og Emily Blunt har en god kemi sammen, og deres fælles scener rummer både humor og sødme. Alligevel er det den kommende James Bond (Aaron Taylor-Johnson), der løber med opmærksomheden takket være hans flabede portræt af den bøvede action-stjerne, som THE FALL GUY skal lave stunts for. Hannah Waddingham nøjes med at levere en effektiv karikatur på en karrierekvinde, men man havde foretrukket at høre hende synge.

Instruktøren David Leitch (der instruerede den skuffende “Bullet Train”) er næppe nogensinde blevet beskyldt for god smag. Men som tidligere stuntmand kender han en del til branchen, og vi savner bestemt ikke action-scener med brug af stuntmænd i denne film.

THE FALL GUY er inspireret af en klassisk TV-serie fra 80’erne, men Gosling gør rollen til sin egen, og det er i al fald noget. James Bond får dog næppe sin nattesøvn ødelagt af den grund, for trods lidt glitrende stjernestøv, så hæver THE FALL GUY sig sjældent over det jævne.