Denzel Washingtons søn John David Washington har efterhånden også fået skabt sig en navn i amerikansk film. Nu kan vi se ham i hovedrollen i Sci-fi dramaet THE CREATOR, hvis visuelle kvaliteter i passager grænser til det poetiske, men som heller ikke undgår at kede med en spilletid på 133 minutter.
filmen kan siges at være instruktøren Gareth Edwards hidtil bedste, men med larmende serieproduktioner om Godzilla og Star Wars som det mest iøjnefaldende på cv’et, bør det ikke undre. Han får dog en ganske rørende præstation ud af den lille Madeleine Yuna Voyles, der kommer til at spille en afgørende rolle i det vedvarende opgør mellem robotter udstyret med kunstig intelligens og mennesker,
Sentimentaliteten tager desværre til og når vi så skal belemres med et overforbrug af en klassisk tåreperser, bliver det simpelthen for meget. Synd, for THE CREATOR er på sin vis et ambitiøst projekt, der gudskelov går andre veje indenfor Sci-Fi end diverse Marvel-film.
En film, der har Allison Janney på rollelisten, kan heller aldrig være hel dårlig, så giv den en chance, hvis det absolut skal være Sci-fi, du skal se, og du endnu ikke har fået købt Francois Truffauts “Fahrenheit 451”.