Den internationalt anerkendte ukrainske koreograf Alexei Ratmansky skulle have haft russisk premiere på sin seneste ballet THE ART OF THE FUGUE (Fugaens kunst) i 2022, men den russiske invasion af Ukraine forandrede alle planer. Pludselig fik ballettens titlen en ny betydning, for ”fugue” (fuga) er ikke blot et musikalsk udtryk, der henviser til musik med flere melodier, men ordet kan også oversættes til ”flugt”.
Tre år senere står han på Det Kongelige Teaters Gamle Scene i København og hyldes for sin respektindgydende fortolkning af Johann Sebastian Bachs ufuldendte værk, som han knoklede med i 15 år indtil sin død i 1750. Takket være sønnen Carl Philipp Emanuel Bach blev THE ART OF THE FUGUE udgivet året efter under sin tyske titel ”Die Kunst der Fuge”.
I Alexei Ratmanskys koreografi fremstår værket som Johann Sebastian Bachs musikalske testamente. Man skal derfor ikke forvente nogen handling i gængs forstand. Vi befinder os i en abstrakt verden, der snarere findes i himlen end på jorden jvnf. Moritz Junges sceneografi og kostumer. Det er i detaljerne i pardansene, at vi finder fornyelsen i Alexei Ratmanskys koreografi, mens det visuelle udtryk forekommer mere konventionelt, om end formfuldendt udført.
Balletten præsenteres i fem dele (med pause mellem anden og tredje del), og hver del har sit eget musikalske udtryk, om end de fem dele har tematiske ligheder.
Første del ledsages således af en ganske forrygende klaversolo spillet af den forrygende estlandske pianistinde Alison Smith, men det royale danseensemble i anden del har en velspillende messingkvintet på forscenen som musikalsk assistance. Alison Smith imponerer også efter pause med en blændende cembalo-solo efterfulgt af en trio af strygere. I sidste del forkæles vi med det storartede kor Musica Ficta, men Alexei Ratmansky har en lille overraskelse til os til slut. For danserne danser videre, selv når musikken hører op. Bachs musik klinger således videre i vores bevidsthed længe efter hans død.
Danserne er i smuk symbiose med musikken hele aftenen, og kun Sebastian Pico Haynes skilles sig ud med sin statuariske styrke og særlige placering i universet, men det er heldigvis også meningen.
THE ART OF THE FUGUE er en overvældende næsten meditativ oplevelse, som man ikke vil have været foruden, men den er næppe for alle. Forestillingen kræver åbne sanser og sind, men sidder både i kroppen og sjælen længe efter.
På premiereaftenen så man Dronning Margrethe og New York City Ballets nye stjernedanser Ryan Tomash blandt publikum på Det Kongelige Teaters Gamle Scene, og hvis de kan finde tid til at gå i teatret, så kan du også.
(Michael Søby)
