Man skal ikke forvente et genhør med ”Stupid Man” til TEATERKONCERT THOMAS HELMIG på Aarhus Teaters største scene. Auteur og iscenesætter Nikolaj Cederholm har sammen med Kåre Bjerkø, den ansvarlige for de musikalske arrangementer, valgt at gå andre veje, og det betyder, at bl.a. at mindre kendte Helmig-sange bliver genopdaget og nyfortolket.
Anslaget er superelegant: Den internationalt anerkendte scenograf Benjamin La Cour har svøbt scenerummet ind i nogle lækre rigt udsmykkede stoffer, der indikerer seance med kontakt til højere magter, og som dirigent/logeformand viser en velsyngende Jacob Madsen Kvols vejen for et ensemble i kjole og hvidt. Den andægtige stemning fortager sig dog snart og forestillingen tager en helt ny drejning, da Jacob Madsen Kvols forlader scenen, for hvem skal nu styre begivenhedernes gang?
Benjamin La Cour, der også står bag scenografien til den spektakulære prisbelønnede udgave af ”Snedronningen”, der rammer Moesgaard Museum næste år, har vanen tro visuelle overraskelser til os, og det indebærer bl.a. kaskader af vand, der vælter ned over de medvirkende. En kærlighedsduet bliver på det nærmeste en kamp om overlevelse, når alle omkring de elskende bliver ved at smide vand i spandevis på dem.
Klassikeren ”Det er mig der står herude og banker på” virker forfriskende ny som duet, og pludselig synes det ikke så entydigt, om det er manden eller kvinden, der har opført sig fjollet den aften.
Som århusianer følte man inden koncerten, at man kendte alle teksterne, men så kommer der alligevel et par linjer fra ”Din røde kjole”, der i al fald ikke er blevet mindre relevante, siden Helmig skrev dem: ”Jeg slukker for mit fjernsyn Det spærrer for mit udsyn.”
Både kor og orkester bidrager til den store oplevelse, og aftenens solister leverer alle dedikerede indsatser, der gør en forskel. Amanda Friis Jürgensen og Clara Phillipson har begge en forbløffende energi i Anja Gaardbos heftige koreografi, og Laura Kjær Jensen træder her i karakter både som sanger og skuespiller.
Mark Linn får en form for vokalt comeback, og Emil Prenter kan som få skabe nærvær midt i vandmasserne. Thorbjørn Hedegaard flirter frækt med dekadente attituder, og giver ofte sangene en velgørende modernitet, der lover godt for karrierens hidtil største udfordring senere på sæsonen: Hovedrollen i Broadway-musicalen ”Dear Evan Hansen” på Det Kongelige Teater OG Aarhus Teater.
Men aftenens mest magiske øjeblik indtræffer, da Joanita Zachariassen synger godnat til ”Malaga” etc., inden hun lukker sine øjne i Aarhus. Trods det lokale udgangspunkt får Joanita Zachariassen understreget sangens globale perspektiver, og forskellen mellem at være ude og hjemme. Atter engang må vi bøje hovedet i respekt for manden bag sangen.
Med ufrivillig hjælp fra livets til tiders barske realiteter blev teenageidolet Thomas Helmig til en både klog og følsom sangskriver, og det er denne alt andet end ”Stupid Man”, der hyldes så overdådigt på Aarhus Teaters største scene.
(Michael Søby)
