Svendborg Teater danner også i år rammen om den årlige SVENDBORG SOMMERREVY ROTTEFÆLDEN, og allerede ved ankomsten bliver man budt velkommen af værtsparret Christine Astrid og Mikkel Schrøder med et glas forfriskende bobler. Det er god stil.
Herefter serveres revyplatten, der i år ikke helt er på niveau med maden fra de senere år, men der kompenseres heldigvis vokalt af Anne Herdorf, som synger en lille håndfuld dejlige sange, der får maden til at glide ned. Vi er således i ganske godt humør, da vi sætter os til rette i de bløde sæder i Svendborgs gamle teater.
Jens Krøyer og Mikkel Schrøder har sammenflettet det obligatoriske “Året der gik”-medley, et af revyens lidt for mange faste indslag.
Jan Schou bevæger derimod som faderen, der savner den søn, som for længst er flyttet hjemmefra, så selv et lommeopkald glæder farmand.
Men teksterne til gamle kendinge som den sangglade Henning og Dronning Margrethe var ikke gode nok. Jan Schou behøvede dog ingen ord for at være en øm Lizette, der naturligvis endte i favnen på en anden grænseløs person gestaltet af Mikkel Schrøder – gæt selv hvem?
Rikke Buch Bendtsen er revyens musikalske midtpunkt, bedst i Rasmus Krogsgaards tekst om “økonomiske følelser”, hvor hun giver vort rige lands forsømte bistandsklienter en tiltrængt stemme.
I Århus Revyen 2023 havde direktørparret Christine Astrid og Mikkel Schrøder hittet med et grinagtigt Irma-potpourri, der sagtens kunne være omsat til forholdene på sydfyn og samtidig virker nyt, men i stedet vælger de for gud ved hvilken gang en lang række trætte og uaktuelle parodier, som de på kunstig vis knytter til Irma-pigen. Det er ligeså umorsomt som revyens uforskammetheder overfor Birthe Kjær.
Eneste lyspunkt er Tommy Kenter, der også leverer revyens fineste nummer som den gamle hvide klovn, der får sig et sidste kram, inden han må videre.
Christine Astrid og Mikkel Schrøder har tydeligvis for travlt i denne sæson med hele tre revyer på mindre end et år (en ny vinterrevy ser dagens lys til januar). Men en by med så fornem en revytradition som Svendborg fortjener altså en revy på et højere niveau end den, der netop har haft premiere. Genbrug kan i mange sammenhænge være et plus, men ikke i det omfang, som det finder sted i SVENDBORG SOMMERREVY ROTTEFÆLDEN 2023. Det kunne en fast tilknyttet instruktør givet have hjulpet med.
(Michael Søby)
