Animationsfilmen SUPERHUNDEN CHARLIE (”Charlie The Wonder Dog”) er tilforladelig underholdning, selvom Marvel allerede har gjort rigeligt for at mætte publikums appetit på superheltefilm.
I Shea Wagemans instruktion er denne film dog ikke uden en vis charme, men skingre børnestemmer og andre støjgener trækker desværre ned i helhedsindtrykket.
Man kan faktisk også bedst lide hunden Charlie, når han ikke er superhund, men bare drengen Dannys bedste ven. Danny er da også i tvivl om, hvorvidt han skal beholde sin gamle og trætte hund, eller om han skal give den nyt liv, da han står foran valget.
Et infamt alien-barn er filmens sjoveste men også mest irriterende karakter, og alle forældre, der har børn med lignende tendenser, bør stramme op i opdragelsen.
Den danske versionering levner ikke megen plads til nuancer, og det er vigtigt, at de stille og følsomme scener får den nødvendige ro og dybde til for alvor at gøre indtryk. Animation er heldigvis også andet end bare sjov og ballade.
