STORT OG SMÅT

★★★★☆☆

På Kvisten – Folketeatrets mindste scene aller øverst oppe – fokuseres der særligt på teater til børn og unge.
STORT OG SMÅT henvender især til børn mellem ½ og 4 år, og er produceret af arthotel, hvis kunstneriske ledelse (scenekunstner Dorthe Eggertsen samt musiker/tekniker Rasmus Kajhøj) står på scenen denne formiddag.

Dorthe Eggertsen laver en digital tegning af en fugl, som hun så farvelægger, hvorefter fuglen får liv og forlader tegningen. især de mindste børn forekommer dybt forbløffet over, at en tegning på denne måde kan få liv.

Tegningernes individuelle historier smelter sammen, og fotografen Søren Dø har sammen med teknikeren Rasmus Kajhøj stor ære af filmens visuelle udtryk. Selve teaterdelen forekommer dog at være lige i underkanten af det ønskelige på denne produktion, og Dorthe Eggertsens kønne men spinkle sangstemme synes i al fald ikke at være nogen trussel for Fredericia Musical Teaters ensemble.

Man forsøger at interagere med de mindst, men langt fra alle har lyst til at danse denne formiddag, men så er det godt, at de bare får lov til at blive siddende.

De levende tegninger er dog et scoop, og således kommer en lidt ujævn forestilling som STORT OG SMÅT nogenlunde sikkert i mål alligevel.

(Michael Søby)