Lærke Sanderhoff er navnet på den bemærkelsesværdige dramatiker, som vi blandt andet kan takke for skuespillet og filmen ”Klumpfisken”. Men også det underfundigt morsomme ”Lev menneske” om kedelige menneskers langt fra kedelige liv gjorde indtryk på Reumert-komiteen og publikum.
Nu er hun aktuel på Aalborg Teater med det spritnye stykke STENEN, hvor en lille sten i skoen bliver en bagatel i forhold til den gigantiske sten, der pludselig befinder sig i et villakvarter og påvirker beboerne i de tre hjem, der grænser om til stenen.
Lars Topp Thomsen og Kathrine Høj Andersen får atter det bedste frem i hinanden som ægteparret, der synes at glide væk fra hinanden, efter at han har rørt ved stenen. Han kvitter sit job i banken, og hun forsøger med ildhu at sælge den afdøde nabos hus for naboens datter.
På den anden side af den tre-delte havehæk bor Camilla Gjelstrups pensionist, der bruger alt for meget energi på sin dorske søn (skævt og skønt spillet af Jeppe Ellegaard Marling). Det bedste, man umiddelbart kan sige om denne drønnert, er, at han tørrer sin sperm af under sofaen, når han har onaneret på den.
Men stenen får heldigvis også indflydelse på dem, og hun får blik og ører for, at der er andre ting i livet end hendes søn. Og han begynder at tjene penge på STENEN, og minderne om ekskæresten skubbes i baggrunden til fordel for naboens datter (et sødt samspil mellem Jeppe Ellegaard Marling og Clara Josephine Manley).
Doris Dziersks scenografi er godt udtænkt og flot udført, men det første sceneskift virker ikke specielt elegant og sænker forestillingens tempo.
Anne Zacho Søgaards iscenesættelse forekommer ellers lige så let som den perlende musik, der omkredser den, og selvom STENEN ikke fremstår ligeså formfuldendt som ”Klumpfisken” og ”Lev Menneske”, så er det alligevel en skæg lille forestilling, som rummer stof til eftertanke.
(Michael Søby)
