STELLA. ET LIV

★★★★☆☆

Paula Beer (som man stadig kan nå at nyde i Christian Petzolds “Rød Himmel”) yder sin hidtil mest komplekse præstation som den flotte jødinde Stella Goldschlag, der i nazi-Tyskland må gå under jorden, men klarer sig i lang tid takket være falske identitetspapirer. Sammen med sin smukke kæreste (spillet af den karismatiske Jannis Niewöhner) hjælper hun også andre jøder med at blive reddet. Lige indtil den dag, at de selv bliver taget og tortureret af nazisterne.

De undslipper dog KZ-lejrene, fordi de indvilger I at angive andre jøder, der forsøger at gå under jorden.
I filmens PR-materiale understreges det, at filmen ikke er et forsvar for STELLA, der havde en lovende karriere som sangerinde med tilbud fra USA, inden at nazismen satte en stopper for udrejse til USA. Paula Beer spiller da også bedre end hun synger, men skildrer til gengæld dobbeltheden i STELLAs personlighed ganske overbevisende.

Der skal nok være dem, der føler, at instruktøren Kilian Riedhof alligevel kommer til at forsvare STELLA alene ved at vise hendes pinsler, før hun begynder at a. ngive jøder, men man kan i al fald ikke nægte, at der ligger en god historie til grund for STELLA.

Så giv filmen en chance, og så kan man jo passende tage diskussionen bagefter.