Det er relativt få norske børnefilm, der får chancen i de danske biografer, så det virker hul i hovedet, at man lader denne norsk-svenske filmperle få premiere samme dag som den store norske animationsfilm ”Rejsen mod nord”.
STARGATE – EN JULEFORTÆLLING bør nemlig ikke forveksles med Roland Emmerich opulente sci-fi film fra 1994, men er en smuk og bevægende filmatisering af Ingvild Rishøis anmelderroste bog.
Ronja er en lille kæk pige, der bor med sin storesøster Melissa og sin far i en beskeden lejlighed. Det er snart jul, og pigernes far er igen arbejdsløs, men pigerne overtaler deres far til at søge job som sælger af juletræer i håb om, at der så bliver råd til et juletræ i år.
Far får da også et forskud, så køleskabet bliver fyldt op, men snart begynder han igen at bruge sine aftener på værtshuset Stargate. Pigerne må derfor forsøge at klare hans job, men det er ikke uproblematisk, for deres chef er ikke vild med at have småpiger til at arbejde for sig. Ronja søger hjælp hos en venlig ældre svensker, men udfordringerne vokser for de to piger i takt med, at julen nærmer sig.
STARGATE – EN JULEFORTÆLLING er ganske forståeligt blevet hædret med en international kritikerpris på en stor børnefilmsfestival, og instruktøren Ida Sagmo Tvedte har da også fået nogle bemærkelsesværdigt fine præstationer ud af sine medvirkende.
Luiza Idrizi er hjertegribende god som den tapre Ronja og Anna D. Sverrirsdóttir er også glimrende som hendes storesøster. Men også de mandlige skuespillere er fortræffelige. Bartek Kaminski forsvarer på gribende vis den søde far, der kæmper med et problem, han ikke selv kan håndtere. Staffan Göthe yder også en fornem indsats som den ældre mand, der indser, at der er brug for hans hjælp.
STARGATE – EN JULEFORTÆLLING har mere menneskelig dybde en så mange andre julefilm. Men netop derfor minder den os om, hvad julen egentlig handler om, og derfor vil man huske den, når andre mere ligegyldige julefilm er glemt.
