En af de mest uopslidelig musicals er og bliver SPILLEMAND PÅ EN TAGRYG. Den forståelige utilfredshed med det politiske styre i Israel, der desværre afstedkom buh-råb i forbindelse den israelske indslag ved Eurovision, prægede heldigvis ikke modtagelsen af SPILLEMAND PÅ EN TAGRYG på Aalborg Teaters store scene, og det ville også have været en tragedie. For netop i en tid, hvor man har svært ved at forstå den politik, der føres i Israel, Rusland og Usa, er der ekstra behov for kultur, der kan give os en større indsigt i netop disse landes historie og nutid.
Det fine ved Martin Lyngbos blændende iscenesættelse af SPILLEMAND PÅ EN TAGRYG er, at han ikke blot giver os forståelse for det jødiske folks lidelser gennem generationer, men at han også tør vise en uhyggelig uforsonlighed i afgørende trosspørgsmål.
Den hovedkarakter, som Mogens Rex både synger og spiller så overrumplende godt, er ikke kun en hyggefatter i alle livets forhold. På et punkt er han ligefrem skræmmende uhyggelig, fordi hans stålsatte holdning minder om noget, vi har set i optagelser fra det israelske parlament.
De betagende kostumer og den atmosfæremættede scenografi bliver en dobbelt triumf for Rikke Juellund, og Peter Friis udmærker sig ved ikke blot at udfordre dem, der er dansere. Kapelmester Anders Ortman finder både livsglæde og smerte i Jerry Bocks smukke musik, og lysdesigner Kasper Daugbergs udsøgte lyssætning afspejler præcist de mange stemningsskift, vi gennemlever.
Forestillingen, der er er samarbejde med Music Theatre International, har flere fine præstationer af skuespillere, der langt fra altid får følgespots.
Nanna Buhl Andresen er jærv som moderen, og både Anna Bruus Christensen og Amalie D. Abildgaard har sødme og sårbarhed som de ældste søstre. Den netop Reumert-nominerede Marie Knudsen Fogh tegner et overraskende lavmælt portræt af den foretagsomme matchmaker, der alt for ofte reduceres til folkekomedie, men ikke her.
Steffen Berenthz yder en af sine bedste præstationer som den giftelystne slagter og Magnus Bruno er ganske rørende som den fattige stammende skrædder. Frederik Espenhain rummer både stemmepragt og farligt og Simon Fichman giver troen et menneskeligt ansigt. Forestillingens børn tilfører desuden forestillingen en uskyld og en skrøbelighed, som alle parter i en konflikt bør huske.
SPILLEMAND PÅ EN TAGRYG er en kollektiv sejr på Aalborg Teaters Store Scene anført af Martin Lyngbos visionære iscenesættelse.
(Michael Søby)
