Meteorologerne havde truet med regnvejr både eftermiddag og aften, men på Nyborg Vold var optimismen ukuelig. Borgmesteren Kenneth Muhs fløjtede kækt den afsluttende sang fra Monty Python-filmen ”Life of Brian” forud for premieren på Pythons Tony-belønnede musical SPAMALOT, og ”Always Look on The Bright Side of Life!” blev også aftenens nøglesang, der formåede at holde vejrguderne i skak.
Nyborg Voldspil har været under et kæmpe økonomisk pres i de senere år, og de kunstneriske ambitioner har ikke altid gået hånd i hånd med forestillingernes billetsalg. Men med SPAMALOT har iscenesætteren Rasmus Mansachs skabt den sjoveste forestilling i årevis, blandt andet fordi han har taget nogle vovede kunstneriske beslutninger, og SPAMALOT fortjener i den grad at blive en publikumssucces.
Sjældent har man oplevet en forestilling på Nyborg Vold, hvor det ligefrem myldrer med skægge detaljer og hvor den boblende spillelyst præger hver eneste medvirkende på scenen.
Nicolai Skou Stokkendal har det helt rette format samt en klædelig selvironi i rollen som den selvcentrerede Kong Arthur, og Ben Holmstrøm Nielsen morer kosteligt i flere roller bl.a. som Sir Galahad med den lysende hårpragt og den musicalhungrende Prins Herbert.
Alisha May Williamson Meadows åbenbarer atter sin imponerende stemme – nu som som Damen fra søen, og det skulle ikke undre, hvis hun snart fik chancen i det professionelle teater i lighed for flere af hendes forgængere i Nyborg Voldspil (eksempelvis Betty Glosted, Kim Hammelsvang og Søren Torpegaard Lund).
Men også Emil Nielsen, Mads-Emil Frederiksen, Kasper Lars Olesen, Silas Mønsted Hoppenworth og Maria Kronborg bidrager afgørende til festlighederne, der er vidunderligt pakket ind i Louise Dencker Rasmussens storslåede scenografi og Regitse Hyrups overdådige kostumer.
Kapelmester og pianist Christoffer Beenfeldt Holgersens sørger sammen med de otte øvrige velspillende musikere for, at SPAMALOT også rent musikalsk leverer varen, og man bør heller ikke undervurdere Thea Boel Gjerums dynamiske indsats som koreograf.
Med SPAMALOT har Nyborg Voldspil fået sig et velfortjent hit, og byens borgere gør klogt i at bakke mest muligt op om forestillingen. Det gælder også borgmesteren, der forhåbentlig kan andet end at fløjte, for Nyborgs kulturliv trænger i den grad til ekstra midler. Ikke blot Nyborg Voldspil, men også Filmstribens filmtilbud og bibliotekets børneforestillinger fortjener ekstraordinær kommunal støtte, hvis Nyborg igen skal fremstå som en dynamisk kulturby. Det er ikke kun en opgave for frivillige.
(Michael Søby)
