På Wagnersvej 19 i den københavnske sydvest kvarter finder man Karens Minde kulturhus og ved siden af det ligger Dansepavillonen, et yndigt teaterrum, hvor Sydhavn Teater p.t. har lejet sig ind.
Her ligger Sarah Aviaja Hammeken på en lille høj af slagger – en sigende kontrast til forestillingens titel, der på dansk betyder jord
Hun begynder gradvist at bevæge sig – først den ene hånd, så resten af kroppen.
Uden sprog men med en fremdrift, der efterlader spor af slagger. Sarah Aviaja Hammeken begraver også ansigtet i denne slagger, som for at finde svar i den forbrændte jord, hun kommer fra.
Sarah Aviaja Hammeken synes at forene en visuel poesi med nogle stærke fysiske udtryk, og hun har et nærvær, selv når den dramaturgisk forbindelse til det grønlandske sprog mest er synlig i forestillingens undertitlen: “En kropslig undersøgelse af kommunikation, dens magt og dens nuancer.”
Forestillingen er produceret af Sebastian Nervil i samarbejde med koreografen og performeren Sarah Aviaja Hammeken, og varer godt tre kvarter.
(Michael Søby)
