Dynamiske Jeff Schjerlund står ikke blot på scenen i SØNDERBORG SOMMER REVY SHOW, men har sammen med sin mand og meddirektør Kim Ace (Schjerlund) også skabt en flot to-etages showscenografi i samarbejde med Lasse Storm.
Talentfulde Kim Ace er ansvarlig for iscenesættelsen, og bør roses for at have sammensat et hold, der ikke rigtig ligner andre revyhold i denne sæson. Men det er også et hold, der har svært ved at blive en helhed.
Ane Høgsberg får her sin store revychance, men ikke megen plads til at folde et eventuelt alsidigt talent ud. Hun har derimod hele tre indslag om sønderjysk prepping, der desværre bliver mindre morsomme for hver gang.
Revyens generelle problem er teksterne, men kors hvor Jeff Schjerlund knokler for at få publikum med. Om det er den høje gennemsnitsalder blandt publikum, der gør, at vi skal aktiveres, som var vi allerede på plejehjemmet, vides ikke, men det fylder simpelthen for meget i forestillingen.
De musikalske indslag fungerer bedst i forestillingen, og dem er der heldigvis mange af. Forestillingens herrer (Thomas Eje, Jesper Lundgaard og Jeff Schjerlund) former en charmerende trio, der tilsyneladende er inspireret af de berømte Mills Brothers. Her beviser revyens nye kapelmester Ole Kibsgaard og hans tre musikere for alvor deres værd.
Jeff Schjerlund viser i ”Smadresangen”, hvor effektiv en entertainer han efterhånden er blevet. Velsyngende Johanne Milland overskygges i nogen grad af en gigantisk kjole i sin store sang, og i de øvrige numre får hun mest til opgave at være grim, og den udfordring har sminkeholdet taget op.
Men aftenens stjerne er Rikke Buch Bendtsen, og derfor er det trist, at hun kun til dels får noget kvalitetsmateriale at arbejde med. Uanset om hun skal være med i en middelmådig sketch, synge en pompøs sang eller parodiere Inger Støjberg i en forældet tekst, så gør hun det med en professionalisme, der placerer hendes blandt landets dygtigste revyskuespillere.
Man håber dog, at det dygtige direktørpar Schjerlund & Schjerlund får lokket nogle bedre tekster ud af landets bedste revyforfattere til næste år, så revyen igen kan leve op til sit potentiale. Det fortjener både de og publikum.
(Michael Søby)
