Formanden for Søby Brunkulsmuseum Jan Svendsen er initiativtager bag et usædvanligt ambitiøst projekt: Den hidtil mest spektakulære udendørs musical i midt- og vestjylland om de menneskelige omkostninger ved det livsfarlige arbejde med at grave brunkul (også kendt som ”det brune guld”), så danskerne kunne holde sig varme under og efter krigen.
Jan Svendsens bog ”Det brune guld” fra 2007 er da også en af inspirationskilderne bag musicalen ifølge manuskriptforfatterne og instruktørerne Mads og Kirsten B. Aastrup. Med solid opbakning fra Kulturkompagniet, diverse kommuner og fonde, ca. 240 frivillige, samt ikke mindst publikum kan man allerede melde udsolgt til de 8 opførelser = 3400 billetter! Dermed er der en ekstra god grund til at fejre Søby Brunkulsmuseums 50-års jubilæum til næste år, for interessen for emnet lever tydeligvis.
Allerede ved ankomsten til Brunkulsmuseet føler man sig velkommen, og de forudbestilte tapas eller diverse pølser kan nydes i ly for regndråber eller på den åbne plads for de mange autentiske bygninger. Her udspiller sig små episoder, der afspejler gadebilledet i den lille by, der opstod i forbindelse brunkulsudgravningerne, hvor op til 2000 mænd satte livet på spil.
Man kan besøge flere af de små beboelseshuse ved pladsen eller kigge ind til barberen eller omstillingscentralen, hvor der altid er tid til en lille snak.
Søby Brunkulslejer har som eneste arbejdsplads i Danmark haft sin egen ambulance, der også medvirker i forestillingen. Filmnørder vil givet genkende ambulancen fra den danske Morten Korch-klassiker ”Vagabonderne på Bakkegården”, hvor Poul Reichardt ikke kun er dus med himlens fugle, men også får arbejde i brunkulslejren sammen med Ib Mossin.
Man bør ikke gå glip af Mindelunden, hvor man finder navnene på en lang række af de personer, der omkom i forbindelse med arbejdet i brunkulslejren. En vigtig påmindelse om den alvorlige baggrund for denne musical.
Man skal derfor ikke forvente overgearede amerikanske sange a la ”Grease”, men snarere en melodisk ørevenlig musik, der svøber historierne og sceneskiftene i blide toner og let fattelige tekster. Komponisten John Frosch har tidligere komponeret musik til Kulturkompagniets forestillinger ”Kulstykket”, ”Besættelse” samt ”På sporet af Sørvad”. Sangteksterne er ofte enkle på grænsen til det banale, men de bedste af dem rammer i hjertet.
Manuskriptforfatterne og instruktørerne Mads og Kirsten B. Aastrup har klogelig skabt forestillingen som et ensembleprojekt, hvilket gør, at de sanglige udfordringer er fordelt på flere medvirkende. Samtidig bliver der plads til et stort og broget persongalleri – heraf mange baseret på virkelige personer: Navne som Pløk-Inga, Villy Guldfugl, Klister-Karen, Sprit-Knud og Pyt låner autenticitet til forestillingen, og de to iscenesættere fortjener ros for at få ensemblet til at fungere som en helhed med forståelse for den alvorlige baggrund bag værket.
Naturligvis skal man ikke forvente, at alle synger som var de uddannet på musicalskolen i Fredericia, men i en forestilling som denne er det næsten en fordel. Man nyder i stedet den stille sødme mellem det unge elskende Henry og Hanne (spillet af Toke Jonathan Jensen og Mathilde H. E. Jørgensen), og føler med både Peter, Emmy og Aksel (Martin Brincker, Kirstine Piihl og Jimmi Fyhn), når skæbnens ubarmhjertighed rammer dem. Lene Pedersen alias Pumpe-Stines ærlige fortolkning af ”Lys Måne Lys” gør også indtryk, og konfrontationerne mellem Betjent Kirketerp og Lillebror (Martin Malund og Mikkel Christian Egelund) har afgjort underholdningsværdi. John Schmidt Hansens Fløjt-Otto og Mikkel Vittendorf Steens Tango-Carlo får i positiv forstand publikum til at trække på smilebåndene, og man må bare overgive sig, når Runganisten Kim Eilertsen er på scenen.
Anden akt kunne med fordel være strammet op med 10 minutter, men det lykkedes at få alle historier rundet smukt af, og de afsluttende dokumentaroptagelser kombineret med hele ensemblets fællessang giver forestillingen et uventet dramatisk løft.
Man sejrer således i SØBY – og museet fortjener virkelig at blive et tilløbsstykke, selv når de sidste musicaltoner er klinget ud. Men man bør ikke nøjes med uddrag af musicalen, når jubilæet skal fejres til næste år. Interessen for en genopsætning synes allerede til stede.
(Michael Søby)
