Jo flere opsætninger af William Shakespeares “En skærsommernats drøm” man ser, jo hyppigere overbevises man om værkets genialitet. Dets hyldest til kærligheden i alle dens former var tydeligvis forud for sin tid. Selv når man som på Teater Nordkraft snarere vælger at lade sig inspirere af Shakespeares ord fremfor at spille alle ordene, er der tydeligvis guld at hente.
Iscenesætteren Minna Johannesson tager os alle med til en overdådig midsommerfest i en konstant bevægelig scenografi, hvor vi alle får lidt at drikke og spise, mens hæmningerne forsvinder omkring os.
Pludselig sidder man der med blomsterkrans i håret, lettere beruset af det ultimative sommer-soundtrack, der rummer alt fra “Sommer og sol” (fremført i bedste operastil af Nickie Johansson) til “It’s Raining Men” (sunget med god energi af musikalske mandeglade mennesker).
Skuespillerne formår i den grad at slå sig løs, og ingen mere end Jonathan Stahlschmidt, der med pragtrollen som Puk får et veritabelt gennembrud. Uden filter bevæger han sig tilsyneladende fra køn til køn, når han ikke danser nogle forrygende piruetter eller boller en af de øvrige karakterer på et af de borde, som publikum fra tid til anden spiser ved.
Thomas Nielsen og Laura Kold udgør et herligt politisk engageret skuespillerpar, der kan skændes, så det runger, men så fremstår forsoningen også så meget desto smukkere.
Troels Kortegaard Ullerup slipper sin indre vildmand løs, men kan agere guitarspillende trubadur, så vi smelter. Lærke Engelbrecht har tydeligvis temperament, der også kommer til udtryk i dans og sang, og samlet set fremstår de fem skuespillere som et virkelig velfungerende hold.
Den karismatiske musiker Frederik Sandfeld Madsen udgør sammen med Silke Kirstine Ekmann Kidholm og Nanna-Karina Schleimann er uovertruffen musikalsk trio, der på organisk vis indgår i forestilling – også rent dramatisk.
SKÆRSOMMERNAT er på mange måder kulminationen på Minna Johannesens virke på Teater Nordkraft – både som chef og iscenesætter. Sanselighed, sødme og charme – samt et ikke ubetydeligt vovemod gør forestillingen til en triumf: En teaterkoncert – men også en kærlig og bevidst kaotisk leg med livet og lysten i en tid, hvor selve livslysten er under pres. Så kast dig ud i dansen – før det er for sent.
(Michael Søby)
