Der måtte naturligvis komme en to’er til det groteske finske voldorgie ”Sisu”, og man burde egentlig bare have brugt originaltitlen ”Sisu 2” til efterfølgeren, for det er blot mere af samme skuffe.
Den tilsyneladende udødelige Aatami Korpi har planer om at genopbygge det hus, hvor hans familie blev henrettet under krigen og efter at have skilt det ad, kører han afsted med alle husets bestanddele forfulgt af den morderiske kommandør fra Det Røde Hær.
Filmens dialog er heldigvis minimal, for ingen af de medvirkende synes fortrolige med det engelske sprog, som de formodentlig af kommercielle årsager skal tale. Lydsiden synes temmelig fantasiløst at være ”inspireret” af Ennio Morricones pompøse underlægningsmusik fra diverse spaghetti-westerns, og Jorma Tommilas fugede fjæs forekommer ligeså udtryksløst som Clint Eastwood var i film af denne type.
Instruktøren Jalmari Helander vil have os til at tro, at Aatami Korpi kan få en tung tank til at slå en saltomortale herover grænsevagterne, men den form for overdrevne effekter medvirker blot til, at vi sukker dybt, mens vi ryster på hovedet. Selv de flotte naturbilleder kan ikke redde en så gennemført åndsvag film som denne.
