Atter engang lægger TEATER ZeBU på Amager scene til et bemærkelsesværdigt gæstespil. Denne gang er det STiL/ART Kompagniets ungdomsforestilling
Forestillingen er produceret af Oscar Hernández Østergaard, der også har skrevet SILHUETTER AF DIG. Oscar Hernández Østergaard er ikke bange for at beskæftige sig med tabubelagte emner, hvilket hans stykke “Døden og andre Sjove Ting” viste med al ønskelig tydelighed på Krudttønden i København for et par år siden. Men selvom SILHUETTER AF DIG har nogle fortællemæssige udfordringer undervejs, så fremstår det alligevel som et mere helstøbt stykke.
SILHUETTER AF DIG er også som helhed en mere vellykket forestilling, der nyder godt af to unge og relativt ukendte skuespilleres friske præstationer.
Esther Marcussen spiller en flot, fyldig og fyrig femme fatale, der ikke finder sig i hvad som helst, men som også hellere gør et forhold forbi for at undgå et nederlag og slippe for at tabe ansigt.
Andreas Bitsch agerer den magre og meget kontakthungrende mand, der på kejtet vis forsøger at indsmigre sig samtidig med at han kæmper for at bevare sin værdighed i mødet med den dragende men dominerende pige. Lige før han bliver for sølle, mander han sig heldigvis op, og muligheden for en ligeværdig romantisk slutning synes pludselig til stede.
Iscenesætteren Rasmus Kragh Hemmingsen, der også er forestillingens scenograf, lader dramaet mellem de to kontrastfyldte kærlighedstrængende forelskede udspille sig omkring og på et cirkelformet tæppe, der både kan være hele kloden, et afgrundsdybt hul eller en lammesky. De seks små blafrende gardiner, der danner en halvcirkel bag tæppet, låner intimitet til de fælles scener, mens vi aner en anden virkelighed ude bagved.
Kender disse to egentlig hinanden, eller ser de kun hinanden som silhuetter i en brutal datingverden? Er det den vedvarende nærhed, der er prisen for at kunne swipe, delete eller på anden vis ghoste hinanden med en enkel håndbevægelse?
Lige fra forestillingens anslag hvirvles vi ind i Andreas Brunsgaard hypnotiske intromusik og ender i en kærlighedskarussel, der siger ikke så lidt om de udfordringer, ungdommen står overfor i dag. Gensidig nænsomhed synes at være den eneste redning, hvis man vil undgå at blive smidt af i farten.
(Michael Søby)
