POLISSE

★★★★★☆

Overgreb på børn kan være et vanskeligt emne at behandle filmisk – ikke mindst rent etisk. Men med den franske film POLISSE lykkedes det faktisk, måske fordi der fokuserer på politiets arbejde. Men man skal ikke forhente et amerikansk politidrama, for selvom "District Hill Street" i passager dukker op fra hukommelsen, så har POLISSE sin helt egen tone, der lader hånt om biljagter, og istedet er optaget er de menneskelige omkostninger ved politiarbejdet. Her er langt flere nuancer i sagernes kompleksitet og politimedarbejdernes arbejde skildres på een gang kritisk men loyalt – og fremfor alt uhyggeligt troværdigt.

Spillerne er i bedste forstand en broget flok af Frankrigs bedste filmskuespillere lige nu – deriblandt Karin Viard and Sandrine Kimberlain som vi sidst har set i komedierne "Potische" (Trofæhustruen) og "Kvinderne på sjette sal". Her bliver vi mindet om, at de også er glimrende dramatiske skuespillerinder.

POLISSE er mesterligt klippet uden at forfalde til effekter, som det ellers sker i mange politifilm. Et lødigt men aldrig kedeligt og faktisk dybt relevant værk, der giver indsigt og forståelse, og som ganske fortjent indbragte instruktøren Maïwenn juryprisen i Cannes.