★★★★☆☆
Det kan godt være, at sexscenerne i KØD OG BLOD kan give forældre og lærere røde ører og et kort øjeblik få dem til at betvivle forestillingens egnethed i undervisningsammenhæng. Men de bør nu tage det helt roligt, for unge over 13 kan sagtens kapere en gang KØD OG BLOD på Bådteatret. Og den punkpoetiske teatergruppe Graense-Loes beskæftiger sig oveni købet med et
dybt relevant emne.
For stadig flere og yngre unge lider af komplekser på grund af deres kroppe og får foretaget plastikoperationer. Uden alt for mange løftede pegefingre og i et opfindsomt teatersprog formår instruktøren Leiv Arne Kjøllmoen at behandle omtålelige spørgsmål vedrørende kropsbehåring, størrelser på kønsdele, fitness og transplantation.
På scenen møder vi Kristine Elmedal og Thomas Nielsen, begge sympatiske bekendtskaber. Hun udmærker sig blandt andet ved et stort nærvær og en umiddelbar sødme, mens han både kan virke sårbar, når han taler om fortændernes mellemrum og aggressiv, når han flår lemmerne af de forunderlige englebørn, som scenografen Sissel Romme Christensen har kreeret.
Med en spilletid på under en time når vi aldrig at kede os, og man må komplimentere holdet for den samlede indsats. KØD OG BLOD er muligvis lidt løs i kødet, men der er i al fald kød på bordet, og ikke af den blodfattige slags.
