FREGATTEN JYLLAND

★☆☆☆☆☆

SOS! Musical i havsnød! Den kapable iscenesætter og instruktør Daniel Bohr har tilsyneladende intet kunne stille op med dette helt igennem håbløse værk af Thomas Høg, Kim Sørensen og Anders Barfoed. Sangene hviner af banaliteter og skifter kurs ligeså snart, de kommer på sporet af en antagelig melodi. Og historien fremstår som en klæg gang nationalisme krydret med lidt krigsliderlighed. Manuskriptet må sætte Danmarksrekord i brug af ordet "fædreland" – i håb om et kvalitetsstempel fra Dansk
Folkeparti?

Ole Thestrup og Pernille Schrøder spiller for gud ved hvilken gang Ole Thestrup og Pernille Schrøder, men det er klart at
foretrække fremfor Martin Lofts krigsminister. Her burde instruktøren Daniel Bohr have lært ham forskellen på skuespil og skaberi. Heldigvis kan Loft dog synge.

Forestillingens unge piger bidrager med syntetisk sødme, mens de unge mænd overlever på en ligefrem kækhed. Thomas Høj ligner ganske vist mere en forvokset Lilleper i "Kampen om Næsbygaard" end en styrmand, men har i det mindste en vis naturlighed.

Dét kan man bestemt ikke beskylde Stig Rossen for. Stemmen rummer da smukke klange, men kropssproget og mimikken er så stiv og mekanisk, at en robot havde gjort mere nytte som kaptajn. Armene kommer stort set kun over navlehøjde, når der skal gøres honnør og lettes på kasketten. I sidste sæson fik Morten Grunwald os næsten til at tro, at Rossen endelig havde lært at spille teater, men det synes Rossen opsat på at dementere her. Værst når han med pompøs selvfedme synger om "dette land"!

Lydforholdene i Falkonerscenen gjorde tilmed. at flere af de generelt flade replikker gik tabt. Og i starten af anden akt,
hvor der endelig var tilløb til een ordentlig sang, fik den unge solist smadret sit nummer på grund af lydknas. Ærgerligt –
for hun og hovedparten af ensemblet har vokalt, hvad der skal til for at løfte en stor musical – hvis de ikke lades i
stikken. Og det bliver de her.

End ikke scenografisk kan man finde noget at glæde sig over. Man har i alt for høj grad satset på en videobaggrund, der konstant er uskarp. Det har der muligvis været kunstneriske ambitioner bag, men det gør ikke scenebilledet mindre skarpt og forestillingen mere seværdig.

FREGATTEN JYLLAND er og bliver en dødsejler, som man for alle involverede må håbe synker hurtigere end Titanic.