★★★☆☆☆
Thomas Levin regnes med rette for en spændende teatermand, der burde have vundet en Reumert som skuespiller i Teater Grobs hidtil stærkeste forestilling "Hjem kære hjem". Istedet fik han den for at skrive det tilforladelige men tynde stykke "Peter og Elgen".
HOTEL NELSON, fiffigt indrettet i turist-afrikansk stil af duoen Anne Mette Drivsholm og Marianne Nilsson, bekræfter desværre, at som dramatiker må Thomas Levin siges at være overvurderet, og stykket synes mest at være et mausoleum af gode intentioner.
Den ghanesiske tjener Samuel kæmper for at holde styr på det danske selskab, der er tjekket ind på det sydafrikanske hotel. Her møder vi enkemanden (Henrik Prip), der taler med sin urne og vi ved bl.a. fra Lars Norén, at det kun vil være et spørgsmål om tid, før asken bliver luftet.
Instruktøren Madeleine Røn Juul gør ellers hvad hun kan for at puste liv i de utroværdige situationer, som skal gøre det ud for komik, og spillerne kæmper det bedste, de har lært med svingende resultater.
Helle Dolleris og Mette K. Madsen forsøger at give deres rapkæftede kællinger en vis menneskelighed. Ole Boisens konstant undskyldende mand virker derimod i mere end en forstand pinlig, og lille Helmer Solberg har man ladt i stikken som den 12-årige terapeut.
Men Jotham Annan er et fund til rollen som den kun tilsyneladende underkuede Samuel, og Kirsten Peuliche forstår som den eneste at vække ægte følelser som kærlighedshungrende enkefrue. I forestillingens bedste scene forsøger hun at presse Samuel til sex, men indser situationens desperation. Denne scene kunne meget vel være kammet over, men Kirsten Peuliche giver i samspil med Jotham Annan scenen en stille værdighed. Desværre kun en lille oase i en alt for lang forestilling, der tilmed slæber sig afsted.
