HYDE PARK ON HUDSON

★★★★☆☆

Bill Murray yder sin mest disciplinerede præstation til dato som en af de mest elskede og respekterede amerikanske
præsidenter, Franklin Roosevelt.

Præsident Roosevelts folkelighed blev cementeret i slutscenen af den klassiske musical "Yankee Doodle Dandy", hvor han selv dukker op. Endnu bedre end Roosevelt selv er faktisk Ralph Bellamy i "Sunrise at Campebello" overfor Greer Garson, og Bellamys æres-Oscar mange år senere tilskrives især denne præstation. Man bør heller ikke glemme Edward Hermann, der dukker op som Roosevelt i musicalen "Annie".

Murrays Roosevelt har mere end eet glimt i øjet, og Laura Linneys svale heltinde lader sig da også forføre, mens fru
Roosevelt (god indsats af Olivia Colman) synes at foretrække andre kvinders selskab.

Filmens største ulempe er, at man flere steder stiller spørgsmålstegn ved sandfærdigheden i handlingen, selvom instruktøren Roger Mitchell bestemt forstår at skabe et smukt univers ud af de breve, som historien efter sigende baseres på.

I tilgift får vi et ret morsomt portræt af det kongepar, der stod i front i Oscar-vinderen "Kongens store tale". For den
selvsamme stammende konge gæstede Roosevelt sammen med sin såre middelklasseagtige hustru hin sommerdag, hvor HYDE PARK ON HUDSON udspiller sig. Et møde, der efter sigende skulle have afgørende betydning for amerikanernes engagement i 2. verdenskrig. Om det virkelig var den engelske kongelige families vilje til at spise hot dogs, der gjorde udslaget har man unægteligt en smule svært ved at tro.