SYGT LYKKELIGT

★★★★☆☆

Anne Sewitsskys norske film SYGT LYKKELIGT bæres primært af en ganske uimodstålig præstation af Agnes Kittelsen i rollen som den kærlighedshungrende Kaia.

Kaia bor sammen med sin mand og dreng temmelig issoleret ude på landet, så da et nyt par flytter ind i huset ved siden af, skaber det håb om forandring hos Kaia.

Hvad Kaia ikke havde forudset, var, at hendes mand – i lighed med hende selv – skulle få et godt øje til manden i huset overfor. Og da dennes kone (udmærket spillet af Maibritt Saerens fra DRs "Krøniken") ikke kan tåle synes af sin nye veninde, er det slet ikke så let at være Kaia.

SYGT LYKKELIGT er efter Ælling og Yngve endnu et eksempel på, hvor gode nordmændene er til at skabe disse populære feel good-film, der ikke taler ned til folk og som har et rummeligt hjerte på rette sted.